Covid-19: Kan Djursland bevare momentum i vinterferien?

Med 26 corona-smittede de seneste syv dage bliver det nu spændende om 'nedturen' kan holdes i vinterferien

Artiklens øverste billede
Arkivfoto

Smittetallet i Syddjurs er 19 de seneste syv dage blandt 4.612 testede. Det giver en positivprocent på 0,41. Positivprocenten skal helst stabilt ned under 0,20 for, at de statslige myndigheder er tilfredse.

I Norddjurs er der blot er registreret 7 smittede de seneste syv dage blandt 3.345 testede. Det giver en positivprocent på 0,21.

Positivprocenten fortæller noget om, hvor udbredt smitten er i samfundet. 

Yderligere genåbning?

Statsminister Mette Frederiksen har på det seneste omtalt mulighederne for at genåbne yderligere i den kommende tid på sin facebookprofil:

"Og om kun to uger er vinteren slut. For hver eneste dag, der går, bliver stadig flere danskere vaccinerede. Og vi er nu på vej ind i et forår, hvor vi løbende og gradvist – men forsigtigt – kan udfase stadig flere restriktioner.

Lige nu arbejder myndighederne og eksperterne på højtryk for at beregne forskellige scenarier. Regeringen afviser ikke nogen ideer på forhånd. Det kan være regionale og lokale genåbninger og øget anvendelse af test. Alt det drøftes også med Folketingets partier.

Samtidig er det dog for tidligt at vurdere, hvad åbningen af 0.-4. klasse har betydet. Det er vi nødt til at være mere sikre på, før vi kan gå videre."

Og videre:

"Det er afgørende, at vi bliver ved med at have epidemien under kontrol, og det er blevet sværere på grund af den britiske mutation. Var det ikke for den, kunne en stor del af samfundet være åbent nu. Men mutationen betyder, at smitten hurtigt kan eksplodere på et kritisk tidspunkt, hvor for få ældre og sårbare er vaccinerede.

Derfor: Det går den rigtige vej. Jeg er forhåbningsfuld i forhold til, at vi indenfor de næste uger kan tage det næste skridt i en gradvis udfasning af restriktionerne. Men det skal ske forsigtigt og forsvarligt. Så vi ikke sætter alt det over styr, vi nu har kæmpet så hårdt for at opnå."

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen