Nu er det officielt: Thomas fra Skanderborg er den bedste 1.g’er i hele Danmark til matematik

Thomas Mygind fra Teknisk Gymnasium i Skanderborg kan nu kalde sig Danmarks bedste 1.g'er til matematik. Nu retter han blikket mod de internationale mesterskaber

Artiklens øverste billede
16-årige Thomas Mygind fra Skanderborg kan nu kalde sig den bedste 1.g’er til matematik i hele Danmark. Foto: Aarhus Tech

konkurrence Kun siden sommeren 2020 har Thomas Mygind gået i 1.m på Teknisk Gymnasium i Skanderborg. Men selvom den 16-årige elev ikke har megen gymnasiematematik under vingerne endnu, har han formået at lande øverst blandt sine ligemænd ved den årlige matematikkonkurrence for gymnasieelever, Georg Mohr-konkurrencen.

"Jeg blev selvfølgelig rigtig glad, da jeg fik beskeden. Jeg sad oppe indtil midnat, hvor resultaterne blev meldt ud. Da jeg endelig så, at jeg havde klaret den, skrev jeg straks ud til mine venner og jublede," fortæller Thomas Mygind.

Jeg har egentlig bare tænkt mig at fortsætte med at gøre mit bedste. Jeg kan ikke gøre andet end det

Thomas Mygind

Georg Mohr-konkurrencen, opkaldt efter den danske matematiker Jørgen Mohr, er en landsdækkende matematikkonkurrence for gymnasieelever. I løbet af to runder, hver med en serie af opgaver, som bliver sværere og sværere, finder man de bedste 48 elever ud af de 15.000-20.000 elever, der normalt deltager hvert år. Kun de bedste får mulighed for at kvalificere sig til internationale mesterskaber.

Matematisk dynasti

Med sin bedrift fører Thomas Mygind familiens arv videre: I løbet af 90’erne formåede hans mor og onkel, som begge gik på Langkaer Gymnasium, i dag Aarhus Gymnasium i Tilst, samt moster alle at vinde Georg Mohr-konkurrencen. Begge hans forældre har desuden en ph.d. i matematik.

"Jeg har egentlig altid interesseret mig for matematik. Jeg fangede nogle ting ved det og lærte det tidligt. Og så har jeg haft nogle forældre, som har været gode til at hjælpe mig. De er en stor del af grunden til at jeg i dag har min forståelse for det," siger han.

Kun lige begyndt

Med Georg Mohr-konkurrencen bag sig har Thomas Mygind nu rettet sit blik mod de internationale konkurrencer. Først Den Nordiske Matematikkonkurrence, som løber af staben den 16. april, og siden Den Matematiske Olympiade, der er verdensmesterskaberne i gymnasiematematik og afholdes fra 14.-24 juli.

"Jeg har egentlig bare tænkt mig at fortsætte med at gøre mit bedste. Jeg kan ikke gøre andet end det. Jeg øver mig selvfølgelig, men ellers må jeg tro på, at det nok skal gå – jeg har jo gjort det fint indtil videre," siger Thomas Mygind.

Uanset hvordan det kommer til at gå, er Thomas Mygind ikke i tvivl om, at han også stiller op til Georg Mohr-konkurrencen de resterende to år af sin gymnasietid.

"Ja, da. Det tænker jeg helt sikkert at gøre. Jeg er jo kun lige begyndt."

sas

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.