WOW: 15-årig pige fra Aarhus vinder pris med tekster om mobning

For andet år i træk kommer DM-vinderen i dansk fra international skole, der primært underviser i engelsk

Artiklens øverste billede
Ayoe Brügger Larsen fra Aarhus International School (AIS) fik en præmie på 2.000 kroner for at vinde DM i dansk.

WOW!

Det var juryens ord, da 15-årige Ayoe Brügger Larsen fra Aarhus International School (AIS) tog førstepladsen i dansk til DM i fagene.

"Alle fem dommere udbrød WOW. Det står for velskrevet, velformuleret og velfungerende med gode overvejelser og ideer - en blændende opgavebesvarelse, som det var en fornøjelse at læse," lød dommernes begrundelse, oplyser AIS i en pressemeddelelse.

"Jeg blev vildt overrasket og selvfølgelig rigtig glad for, at de kunne lide mine tekster. Jeg plejer at skrive noget, jeg gerne selv vil læse, og som man kan relatere til som ung. Så jeg skrev om, hvordan man kan blive mobbet, hvis man er lidt anderledes. Men så kom jeg noget fantasi ind i det. For eksempel fjernede jeg alle farverne og gav dem alle sammen ens tøj på for at fortælle historien om, hvorfor det måske er sjovere, hvis vi er lidt forskellige," fortæller Ayoe Brügger Larsen om opgaven, der gik ud på at skrive et kapitel til en bog, en bagsidetekst og et debatindlæg.

Det er andet år i træk, at dansk-vinderen kommer fra den internationale skole i Aarhus, hvor al undervisning foregår på engelsk - undtagen i faget dansk - og mange af eleverne taler kun lidt eller slet ikke dansk, når de kommer til skolen.

"Vi er selvfølgelig enormt stolte af vores dygtige elever og glade for, at de kan vise, at vi på en engelsksproget international skole også er dygtige til dansk," siger dansklærer Tobias Jakobsen.

Ayoe Brügger Larsen har det ikke svært med at skifte mellem sprog:

"For mig er det naturligt at skifte mellem dansk og engelsk. Min familie har boet i Kina. Men jeg er da stolt over at vinde i netop dansk, når nu jeg bruger engelsk så meget i hverdagen."

Yderligere to andre end Ayoe fra Aarhus International School var blandt de 13 kvalificerede i Region Midt, og Sheena Woodwine fra AIS vandt bronze i historie.

Over 5.000 elever fra 191 skoler var i løbet af efteråret med i DM i Fagenes indledende runde. I sidste uge dystede 480 af de dygtigste til det digitale landsmesterskab i skolens fag.

jr

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.