Godt nyt for Hammel Fjernvare

Hammel Fjernvarme ville om nødvendigt gå rettens vej for at undgå lukning. Det bliver ikke nødvendigt i denne omgang

Artiklens øverste billede
Hammel Fjernvarme kan nu ånde lettet op. Den lukningsliste, som KL havde udarbejdet, er ikke blevet godkendt af myndighederne. Arkivfoto

Hammel Kommunernes Landsforening var af et bredt politisk flertal bag Klimaplanen blevet anmodet om at levere en plan for, hvilke forbrændingsanlæg der kunne lukke for at reducere forbrændingskapaciteten med 30 procent.

KL offentliggjorde 18. december sin analyse, der pegede på, at blandt andet Hammel Fjernvarmes forbrændingsanlæg skulle tages ud af drift i 2030. Hammel Fjernvarme var klar til kamp og ville om nødvendigt gå rettens vej, hvis anbefalingerne i rapporten blev accepteret.

Det bliver dog ikke nødvendigt i denne omgang. For myndighederne har nu taget stilling til KL's plan og besluttet, at den ikke kan godkendes i dens nuværende form, skriver Energistyrelsen i en pressemeddelelse.

"Myndighederne vurderer, at der er flere kriterier, som KL's plan ikke lever fyldestgørende op til," lyder det blandt andet i pressemeddelelsen, som fortsætter:

"Det er ikke tilstrækkeligt dokumenteret og sandsynliggjort, at de ti affaldsforbrændingsanlæg, som foreslås lukket i KL's plan, er de mindst effektive anlæg."

KL vil ikke lave ny plan

Også KL har kommenteret myndighedernes afvisning i en pressemeddelelse.

Her lyder det blandt andet, at KL nu afventer en melding fra Christiansborg om, hvilke alternative muligheder, de vil sætte gang i.

"KL har leveret, hvad forligskredsen har bedt os om, men det skal ikke være en hemmelighed, at det har været en kompleks og omfattende opgave, der skulle løses på meget kort tid. Vi har gennem hele processen holdt myndighederne orienteret om, hvilke parametre planen bygger på. Hvis de ønsker at inddrage andre miljøparametre, fordele omkostningerne anderledes eller se på andre alternativer til energiforsyning, står det dem frit for. Men KL vil ikke udarbejde et bud på en ny plan. Med myndighedernes afvisning af forslaget ser embedsværket nu ud til at få den løsning, de har ønsket sig, lige siden den tidligere regering lancerede sit forslag til forsyningsstrategi; liberalisering af området. Derfor er vi ikke overrasket over myndighedernes dom, og afventer nu en melding fra Christiansborg," siger Birgit S. Hansen, der er formand for KL's Miljø- og Forsyningsudvalg.

Læs også

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.