Debat: Budgetaftale for upræcis

Artiklens øverste billede
Hvem skal passe børnene - det offentlige eller private?

DEBAT For omkring en uge siden meldte Socialdemokratiet ud, at de nu havde reddet børnehaverne. Nærmere sagt havde de efter et gruppemøde en søndag nu besluttet sig for at Skovbørnehaven i Grenaa, Nørager Børnehave, og Nordlyset i Vivild, IKKE skulle lukkes. Den fjerde børnehave i spil, Møllehaven, kunne de umiddelbart godt støtte en lukning af.

Denne debat om børnehaver kommer fra den budgetaftale vi i kommunalbestyrelsen arbejder ud fra i 2021. Her står der: ”Partierne er enige om, at BUU arbejder videre med en indstilling til kommunalbestyrelsen i marts 2021 om tilpasning/omorganisering af daginstitutioner til det faldende børnetal, herunder med angivelse af hvilke daginstitutioner, der skal lukkes”

Der er så absolut ingen tvivl om, at vi i Norddjurs har et børnetal der går den forkerte vej. Det er derfor den logiske og mest ansvarlige handlig, at vi får kigget på vores daginstitutioner.

Vi fra konservative indrømmer gerne, at vi under budgetforhandlingerne helst havde set et mere konkret tiltag skrevet ind i budgetaftalen. Ligesom at vi i budgetaftalen kunne nå til enighed om lukningen af Ørum Skole, så havde vi gerne set at vi også havde været konkrete i snakken om daginstitutionerne.

Lejligheden for konkret snak om vores daginstitutioner er i stedet blevet til et 2021 valgårs slogan. ”Socialdemokratiet redder børnehaverne”

Dette er heller ikke eneste gang i den seneste tid at Socialdemokratiet har været ude og tage forskud på vigtige sagers behandling i kommunalbestyrelsen. Da vi i december måned skulle beslutte om Glesborg Skole skulle have en overbygning, var de også ude før vi havde holdt kommunalbestyrelsesmøde, og proklamerede, at de nu i deres gruppe havde sikret en overbygning på Glesborg Skole.

Her i politik gælder de fleste kneb, og man kan ikke forvente en ære eller tak for noget. Men sagen om overbygning på Glesborg Skole er i høj grad båret i mål af tre mindre partier. Konservative, SF og Enhedslisten. I alt 5 mandater ud af 27 i kommunalbestyrelsen. Oveni vores 5 lagde Socialdemokratiet så deres 11, og vi var derved sikkert over den magiske flertalsgrænse på 14 mandater.

Socialdemokratiet skal da også nok denne gang komme over flertalsgrænsen på 14, og så få æren for at havde reddet børnehaverne. Så måske vi i konservative skal til at holde gruppemøde om lørdagen, for ikke at blive snigløbet af Socialdemokraterne om søndagen. For hvis A har besluttet noget på deres gruppemøde, jamen så er det jo bare sådan det bliver! 

Men hvad vil så de konservative i Norddjurs på daginstitutionsområdet?

Ja se en af fordelene ved at være konservativ er, at vi ikke per ideologisk automatik ser negativt på det private. Vi støtter og hylder derimod den private sektor, når det kommer til at drive såkaldte offentlige opgaver. Vi mener derfor at en vej mod ”tilpasning/omorganisering af daginstitutioner til det faldende børnetal” kunne være, at vi lod nogle af vores institutioner overgå til privatdrevne børnehaver.

En børnehave som eksempelvis Skovbørnehaven har en skarp profil, og ville unægtelig være attraktiv som privat institution. Her kunne vi tilbyde en god overgangsordning fra offentlig til privat. Hvor forældre kan tilpasse deres valg, og vi som kommune støtter den nye ejer i overgangen. 

At vi slet ikke ser på dette som en potentiel løsning på kommunens høje udgifter på området, er i vores optik helt skørt. Vi burde som kommune sige ja tak til det private, fremfor at male et ideologisk djævlebillede. Det billede så vi senest til kommunalbestyrelsesmødet 19. januar. Her behandlede vi en sag om forældre skulle have lov til at holde deres børn ét år længere derhjemme, mod så at få udbetalt et kommunalt tilskud. En rigtigt god idé for mange børn og de forældre, der kunne ønske det. Bare ikke muligt når kommunen hedder Norddjurs.

Som det er nu, hæmmer vi som kommune det private mere, end vi fremmer. En privat dagplejer i Grenaa har fornyeligt valgt at lukke. Det er ærgerligt når vi som kommune kunne havde gjort mere for at støtte op om det private, frem for at holde dem udenfor.

Vi er kun en bedre kommune af, at vi omfavner det private og drager gavn af det. Det kommunale er hverken bedre eller ringere end det private, og vice versa for den sags skyld. Så lad os nu komme det private i vores værktøjskasse, når vi som politikere ønsker at bygge det bedste og mest stabile Norddjurs. 

Læs også

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.