Bliver Ebeltoft mere og mere en ferieby?

Aldersgennemsnittet er fortsat det højeste i kommunen, mens børnetallet falder drastisk. Det giver anledning til øget opmærksomhed for at vende udviklingen

Artiklens øverste billede

Ebeltoft  Fra rådhuset i Ebeltoft har det længe været et stort politisk ønske, at kommunens største by skal udvikle sig fra at være en udpræget ferieby til i langt højere grad at være en attraktiv bosætningsby.

Tilmed skal bosætningen i Ebeltoft i fremtiden præges af børnefamilier, som netop kan danne det fundament, der skal præge byen i anden retning.

Det er imidlertid en anelse vanskeligt at få øje på fundamentet, når man kigger ned over udviklingen i såvel elevtallene på Ebeltoft Skole og prognosen for børn i den skoledygtige alder.

Ifølge Syddjurs Kommunes opgørelser er elevtallet på Ebeltoft Skole siden 2012 faldet med 232 elever.

I øjeblikket går der således 533 elever på skolen, mens der i 2012 gik 765 elever.

Siden 2012 er elevtallet på Ebeltoft Skole faldet med 232 elever. Det har blandt andet medført, at Ebeltoft tidligere to skoler er lagt sammen til én.

I prognosen over de kommende års børnetal ser løfterne ikke meget bedre ud. Ifølge kommunens tal er der i dag 670 børn i skolealderen 6-15 år. Det tal falder ifølge prognosen til 588 børn i 2029.

I befolkningsprognoserne for Ebeltoft er der endnu ikke meget, der tyder på, at aldersudviklingen er ved at vende.

Samtidig ligger aldersgennemsnittet blandt Ebeltofts borgere på over 51 år.

For meget turisme-fokus

Den statistiske udvikling blandt Ebeltofts borgere giver da også anledning til politisk bekymring. I Familie- og Institutionsudvalget (FI) mener udvalgsmedlem Jesper Yde, at der igennem lang tid er blevet fokuseret for meget på væksten i turisme fremfor at satse på fastboende.

"Ebeltoft er en fantastisk by, men jeg er meget bekymret over den udvikling vi har set gennem en årrække, hvor Ebeltoft i højere grad har fået karakter af en ferieby med en stigende aldersprofil for de fastboende. Et flertal i byrådet har i alt for høj grad tænkt turisme som kvantitet. For eksempel med planerne om endnu større sommerhusområder tæt på kysten i stedet for at sørge for en udvikling af en bæredygtig turisme af høj kvalitet der både tager hensyn til de fastboende og den enestående natur," mener Jesper Yde.

Venstres næstformand i FI-udvalget Jørgen Ivar Bruus Mikkelsen har ligeledes et løftet øjenbryn over udviklingen i Ebeltoft.

"Ebeltoft er i dag - og skal fremover være - mere end en ferieby. Jeg er opmærksom på det faldende elevtal i Ebeltoft, som vi desværre også ser flere andre steder i kommunen. Det er jo skidt når vi gerne vil udvikling af hele kommunen. Jeg er ikke bekymret endnu. Vi har andre steder set entusiastiske fællesskaber snyde prognoserne," konstaterer Jørgen Ivar Bruus Mikkelsen.

Bedre skoletilbud

Hans partifælle og udvalgskollega Christoffer Pedersen noterer sig også, at det andre steder i Syddjurs Kommune er lykkedes at vende en nedadgående børnetalskurve. Det er imidlertid vigtigt, at man kigger helt individuelt på de kvaliteter, som Ebeltoft kan tilbyde, hvis kommunen skal lykkes med at tiltrække flere nye borgere til byen. 

Det betyder blandt andet, at der skal andre tiltag i spil end for eksempel i Hornslet, hvor mange nye borgere tiltrækkes af den korte afstand til Aarhus.

"Vi skal sikre en god udvikling i hele kommunen, og jeg ville da ønske, at også flere børnefamilier ville have lyst til at flytte til Ebeltoft. Børnefamilier tiltrækkes af gode skoler og dagtilbud, og vi har netop godkendt et byggeprogram for Ebeltoft Skole, hvor vi går ind og investerer i en optimering af skolen, så den kommer til at fremstå som en supermoderne og attraktiv skole. Vi skal måske også markedsføre Ebeltoft lidt anderledes, hvis vi gerne vil tiltrække børnefamilierne. Ebeltoft er uendeligt meget mere end Fregatten Jylland og Det Gamle Rådhus. Det skal vi være bedre til at vise," vurderer Christoffer Pedersen.

Bedre kollektiv trafik

Socialdemokratiets Michael Aakjær har en vis bekymring, når han kigger ind i Ebeltofts fremtid. Han hæfter sig i høj grad ved, at antallet af børn i alderen 7-16 år ifølge prognoserne falder med 14 procent i Ebeltoft. Kigger man på resten af Syddjurs Kommune, er faldet i samme aldersgruppe blot tre procent. Derfor bør der kigges på, hvilke muligheder det egentlig er, børnefamilierne efterspørger Det handler blandt andet om bedre kollektiv trafik, vurderer Michael Aakjær.

"Det vækker en form for bekymring og kalder på opmærksomhed. Ebeltoft er en dejlig by med mange tilbud. Både skole og daginstitutioner, og der er også et godt tilbud omkring Rampen og Maltfabrikken til de unge. Men det og de lavere huspriser end vest-kommunen er ikke nok. Jeg tror at en del af fravalget af Ebeltoft fra familiernes side, på trods af de billigere huspriser, blandt andet kan skyldes, at man ikke er klar over hvordan man kan komme derfra - far, mor og teenager - uden at have mere end en bil. Hurtigere ruter til de store byer kunne derfor være et svar," mener Michael Aakjær.

På syddjurs.lokalavisen.dk kan du læse flere af politikernes svar på, hvordan Ebeltoft skal vende aldersudviklingen. 

På vores Facebookside kan du også deltage i debatten og give din mening om, hvordan Ebeltofts fremtid skal tegnes.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.