'Uvelkomne' træer kommer under øksen nu

Sitka-grantræer er en invasiv art, der gør det svært for resten af skoven at trives. Nu bliver de fælder i Vestermølle skov

Artiklens øverste billede
Arkivfoto: Miljøstyrelsen

Gamle Sitka-grantræer i den øverste del af skoven i Vestermølle skov ud mod Holtskovvej og Frueringvej må nu lade livet. Siden fredag i sidste uge har kommunen været på hugst i skoven og det er der en særlig god grund til. Sitka er nemlig en invasiv art.

Ifølge landskabsingeniør Søren Peder Knudsen fra kommunens naturafdeling gør sitkaerne det svært for resten af skoven at trives.

Sitka-granen hører ikke hjemme i Danmark, og siden 2017 har den stået på Miljøstyrelsens liste over invasive arter. Det har den blandt andet, fordi den er dygtig til at så sig selv – altså kaste frø, som spirer og bliver til nye træer – og samtidig vokser træet meget hurtigt.

"Det betyder, at der er risiko for, at sitka-gran udkonkurrerer andre arter, og den risiko tør vi ikke tage i Vestermølle skov, da vi gerne vil bevare området som den vilde løvskov, den oprindeligt er," forklarer Søren Peder Knudsen.

Når træerne er fældet, vil der komme mere lys til skovbunden og det giver nogle af de tilbagestående, hjemmehørende løvtræer mulighed for at kaste deres frø ind på området, så der med lidt held sættes nye løvtræer allerede inden for få år.

Større biodiversitet

"Når vi gerne vil have flere hjemmehørende arter i vores skove, er det fordi, de ofte har en større artsrigdom af insekter knyttet til sig. Det bidrager til en større mangfoldighed og biodiversitet i skoven, og det vil vi gerne understøtte," siger Søren Peder Knudsen.

Og netop nu er forholdene til skovning helt perfekte.

"Den seneste periode med frost har gjort jordbunden så hård, at vi kan køre ind med en skovningsmaskine og fælde træerne. Det er den hurtigste og mest effektive måde at gøre det på, og på grund af frosten er der lige nu mindre risiko for at lave skade på skovbund og tilstødende arealer, selvom vi benytter en stor og tung maskine," forklarer landskabsingeniøren.

bo

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.