Smadrede rude på Skovvangskolen
Har man set eller hørt noget omkring Skovvangskolen i Hammel natten til torsdag, så kontakt Østjyllands Politi på 1-1-4
Hammel Skovvangskolen i Hammel havde natten til torsdag besøg af ubudne gæster.
En Securitas-vagt anmeldte klokken 4.15, at en rude på skolen var blevet knust med en sten.
I følge Janni Lundager, pressemedarbejder ved Østjyllands Politi, er der tvivl om, hvorvidt gerningsmændene har været inde på skolen, og hvorvidt noget er stjålet.
Har man set eller hørt noget i nat, kan Østjyllands Politi som altid kontaktes på telefonnummer 1-1-4.