Se billederne: Den nye Samsø-færge søsættes

Artiklens øverste billede

I morges ankom den nye hurtigfærge 'Lilleøre' mellem Samsø og Aarhus til havnen i Aarhus.

Den blev transporteret på en større båd, og ved 10-tiden var den klar til at blive søsat af to kraner, der hejste den fra båden og langsomt drejede færgen ud og ned i vandet.

Ved 11-tiden var Lilleøre i berøring med vandet og kunne trækkes lidt væk af slæbebåde.

Færgen kan endnu ikke sejle ved egen kraft, da der skal laves nogle tekniske opdateringer herhjemme, efter at den er blevet bygget og transporteret fra et værft i Kina.

Færgedirektør Carsten Kruse fra Samsø Rederi oplyser, at færgen har kostet 41 millioner kroner, og rederiet skal bruge yderligere syv milloner på at opdatere den til sejlads.

Lilleøre skal sejle mellem Dokk1 i Aarhus og Sælvig på Samsø.

jr

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen