Ejer af Eskegården: "Jeg vil lytte til lokalområdet"

Eskegårdsvej 8 i Mårslet har været til stor debat i lokalbefolkningen

Artiklens øverste billede
Dette er stuehuset på Eskegården i Mårslet.

boliger I Mårslet har 18 naboer til Eskegården dannet en gruppe, der kæmper for, at der ikke bliver opført boliger på området, hvor Eskegården ligger.

En sag, Lokalavisen Aarhus tidligere har skrevet om.

Borgerne mener, at det vil ødelægge naturen, åbeskyttelseslinjen og byens grønne kile. Den udmelding ærgrer Jørgen Jacobsen, der er ejer af Eskegården og bygherre på boligprojektet.

"Jeg forstår godt, at man er bekymret for åbeskyttelseslinjen, men jeg er ikke enig i, at det vil ødelægge naturen i området, at der kommer boliger. I dag er der nemlig landbrug med driftsbygninger og en mødding, som alt sammen ligger tættere på åen end de 30 meter, som vi vil bygge på," siger Jørgen Jacobsen og fortsætter:

"Der er faktisk et stykke af Giber Å, der er gemt væk, da det er groet til. Hvis boligprojektet går igennem, ligger der planer om, at der skal åbnes, så byens borgere kan komme dertil og nyde området. Min ambition er, at vi åbner nogle steder med en sti, så man kan komme til åen og rent faktisk se vandet. Der stilles krav fra Aarhus Kommune omkring naturforholdene i området, som vi overholder," siger Jørgen Jacobsen, der også har været i dialog med Danmarks Naturfredningsforeningen, som i et notat til projektet udtrykker, at der ikke er bekymring for, at naturen vil blive ødelagt med opførelse af boliger.

Åbeskyttelseslinje

Normalt er der en åbeskyttelseslinje på 150 meter. Det betyder, at man ikke må bygge tættere end 150 meter fra åen. Der kan søges dispensation til at afvige fra den, og det vil være tilfældet på Eskegårdsvej i Mårslet, hvor Jørgen Jacobsen har planer om at bygge 30 meter fra åen.

I dette område i Mårslet ønsker Jørgen Jacobsen at opføre boliger.

"Hvis der fastholdes en åbeskyttelseslinje på 150 meter, så giver det ikke nogen mening, at området er udlagt til byudvikling i Kommuneplanen, for så er projektet dødsdømt. Jeg har planer om at åbne området med en bro over Giber Å og en sti, som skal gå fra den anden side af åen til SuperBrugsen og letbanen. Jeg har også oplevet, at mange fra lokalområdet har henvendt sig til mig samt rost projektet og er begejstret for åbning af området," siger bygherren.

Nye planer

I begyndelsen var boligprojektet tænkt både større i antal huse og kvadratmeter, de skulle spredes over, men de planer er blevet justeret efter krav fra kommunen.

"Oprindeligt havde jeg indsendt en visionsplan for alle tre marker ved Eskegården, men Aarhus Kommune godkendte kun de to hektarer, hvor de gamle bygninger er beliggende. Det betyder, at vi nu arbejder med et projekt, der hvor Eskegården ligger i dag. De skitser, vi har lavet, er meget grove og indledende, og det er først, når kommunen har godkendt, at vi må opføre et projekt på grunden, at vi går i gang med de helt konkrete forslag til, hvordan det skal se ud," fortæller Jørgen Jacobsen, der er indehaver af Galba Administration ApS.

Tidligere var det meningen, at der skulle opføres boliger i to-tre etager, men det er lavet om til at være maks to etager, og måske bliver der enkelte huse i kun ét plan. Antallet af boliger er skåret ned fra 60 til 48, og der kommer formentlig flere rettelser, når der skal arbejdes med lysindfald og indretning af boligerne, siger han.

"Jeg vil lytte rigtig meget til lokalområdet, og det har jeg også allerede gjort. Etagerne er for eksempel blevet mindre, og det samme er antallet af boliger. Der er heller ikke vedtaget noget endnu. Jeg vil også gerne have, at borgerne tager fat i mig, så vi kan have en god dialog omkring projektet. Jeg er ikke interesseret i mudderkastning. Der har været en tidlig borgerinddragelse i projektet, og det er blandt andet årsagen til, at vejtilgangen til området også er blevet ændret, og jeg synes, det er blevet et endnu bedre projekt med de justeringer," siger han.

"Det betyder ikke, at jeg ikke har stor forståelse for de 18 interessenter, der er bekymret for en ny villavej i deres baghave. Det er vi meget opmærksomme på, og kommunen stiller store krav til en ny vej - også at der skal tages mest muligt hensyn til dem, som bor i området. Selvom det bliver er en blind vej, forstår jeg godt naboernes bekymring," fastslår Jørgen Jacobsen.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.