Erhvervsmand lægger også sine kræfter i lokalområdet

Erhvervsmanden Søren Ibsen, Knebel, er også i sin fritid yderst aktiv, og har sat et stort præg på livet og udviklingen på Mols

Artiklens øverste billede
Søren Ibsen var med til at stifte 'Mols i Udvikling' i 2013. Efter fire år som formand arbejder han nu i flere af foreningens mange undergrupper. Foto: Anette Bonde.

navne Siden år 2000 har Søren Ibsen, Knebel, stiftet tre succesfulde virksomheder, Aktiv Sport, Aktiv Sport Terapi og Aktiv Interaktiv. I fritiden har han heller ikke ligget på den lade side, men har haft en finger med i alle mulige tiltag i foreningslivet.

I den større sammenhæng har det de seneste fire år været "Gruppen til daglig færgefart Ebeltoft - Odden", han har været optaget af. Men siden han for 32 år siden flyttede til Mols sammen med sin familie, har han stort set hele tiden være en del af det lokale foreningsliv.

Et af hans fem børn bor stadig på Mols og er blevet engageret i 'Mols i udvikling', som Søren Ibsen var medstifter af i 2013 og formand for i de første fire år.

Han har også været medlem af hovedbestyrelsen i IF Mols, har siddet i Molshallens bestyrelsen og været formand for repræsentantskabet i 15 år, var med til at bygge Molshallen for 25 år siden, medstifter af Kajakklubben, medlem af den første bestyrelse og instruktør i kajakklubben etc.

Lige nu sidder han i forskellige grupper under 'Mols i Udvikling'. Det er Gruppen udeliv og Gruppen Bevægelse Ude, der skal sørge for nye, spændende udearealer i skolegårdene og ombygning af tennisbaner til nye motionsmuligheder. Endelig er han med i Gruppen Byens Blå Torv, der arbejder for et Havnebad i Knebelbro.

Udstrakt samarbejde

Filosofien bag 'Mols i udvikling' er få tingene til at ske i samarbejde med myndigheder, borgere etc.

"Vi vil ikke stå med hånden fremme og kræve af kommunen. Vi vil tage ansvar for egen udvikling, komme med forslag og få kommunens opbakning til det."

Kommunen har da også lyttet, bakket op og samarbejdet, fortæller Søren Ibsen.

"Vi har et meget tæt og godt samarbejde med Syddjurs Kommune omkring byggeri af det nye Knudepunkt, der også indeholder en kommunal børneinstitution."

Både i Syddjurs Kommune og på landsplan peger han på, at netop dette initiativ og samarbejde fra borgernes side har vist sig at gøde jorden for udvikling.

"Det er her, kommuner lægger deres økonomi og kræfter."

Decentralt ansvar

'Mols i udvikling' har været pilotprojekt for Realdanias og DGI's store projekt for udvikling af landområder, 'Landsbyklynger'. Siden 'Mols i udviling' startede er yderligere mere end 50 landsbyklyngeprojekter startet op i Danmark med Mols som forsøgsprojekt og rettesnor for, hvordan afvikling kan undgås.

Også internt i 'Mols i Udvikling' udnyttes kræfterne decentralt. Det betyder, at den tidligere opfattelse af bestyrelsens rolle som igangsætter er vendt om. Nu er det op til folk med ideerne, selv at sætte gang i tingene.

"Hvis du har en god ide til et udviklingsprojekt eller andet, skal du ikke bare aflevere ideen til bestyrelsen og forvente, at der bliver arbejdet på den. Man får at vide: god ide, find andre, der er med på ideen og start en gruppe. Så skal I nok få opbakning."

'Mols i udvikling' kan blandt andet hjælpe via en økonomigruppe, en fundraisinggruppe og en kommunikationsgruppe.

Via fokusgruppemøderne kan man også hente sparring og inspiration fra alle de andre grupper.

"Tidligere stod man helt alene, hvis man havde en god ide, og det kunne synes håbløst at komme i gang. Nu er der mange at spejle sig i og få inspiration fra. 'Mols i Udviklings' mange forskellige grupper har vist, at alt kan lade sig gøre, bare man tror på det, og arbejder for det."

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.