Kender du typen?

Artiklens øverste billede
Laura Gylden-Damgaard.

præsteklumme Det var sådan en gåtur, der brændte sig fast som minde. Sommerferie i Vestjylland. Høj himmel, knasende grus og let svajende marehalm. Jeg gik med lette, lyse skridt. Og nærmede mig en mindre gård. Sort og hvidt bindingsværk, der havde set bedre dage. Ud kom en midaldrende mand. Jeg smilede venligt til ham. Men smilet blev ikke gengældt. I stedet gik han med resolutte skridt direkte hen til mig. Tættere på, end hvad der var behageligt. Og sagde så med vrede i stemmen og en styrke, der slet ikke var nødvendig: "Har ingen lært dig at læse?" Jeg blev paf. For det mente jeg nok, nogle havde. Men. Det viste sig, at jeg havde forvildet mig ind på en lukket, privat vej og ikke havde set skiltet med 'adgang forbudt'. Jeg havde begået en fejl. Men reaktionen oversteg langt forseelsen. Den slags findes mange steder. Løftede knytnæver i trafikken. Sure miner i butikskøen eller på arbejdet. Vi kender typen.

Eller. Vi tror, vi kender typen. Men gør vi?

Kingo har i en af sine hit-salmer, Sorrig og glæde de vandre til hobe, skrevet:

Tit er et bryst under dyrebart smykke/opfyldt af sorg og hemmelig harm./Alle har sit,/stort eller lidt.

Det er opslidende at være sur og gnaven og næppe en ønskemåde at være i verden på. Så måske er der en forklaring bag facaden. Måske havde manden på grusvejen skændtes med konen over morgenmaden. Måske var han én af dem, der blev prikket i seneste fyringsrunde. Måske var hans familie blevet splittet, da arven fra hans far skulle deles. Ingen ved, hvad han bar på. Så der er sandhed i Kingos salme – også i den moderne variation, som vi finder ved at spole frem i tiden. Fra 1681 til 2015, hvor den norske tv-serie Skam blev sendt. I den har hovedpersonen, den livsudfordrede Noora, et skilt hængende på sit værelse: Everyone you meet is fighting a battle you know nothing about. Be kind. Always.

Lad altid tvivlen komme de andre til gode. Det er ikke sikkert, vi kender typen – selvom vi tror, vi gør. Kan vi, som skridt nummer ét, forsøge at forstå i stedet for at fordømme? Mobilisere en ømhed over for det menneske, der bærer vreden eller sorgen yderst på tøjet. Den overbærenhed lever vi nemlig alle sammen af. For livets tvist er, at vi skiftes til at være manden på grusvejen. Be kind. Always.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.