Nyt fælles pastorat skal øge samarbejde mellem præsterne

Nærheden bevares, men præsterne skal arbejde tættere sammen

Artiklens øverste billede
Vejerslev Kirke. Foto: Google Maps

Kirke Da sognepræst Jakob Fink i 2020 opsagde stillingen som sognepræst i Vejerslev, Aidt og Thorsø sogne, gik menighedsrådet i gang med overvejelser om hvordan grundlaget skulle se ud ved en nyansættelse.

Hidtil har det været sådan, at præsten havde sit eget pastorat. Siden 1673 har der været fælles præst i Vejerslev, Aidt og Thorsø sogne. Men meget ændres i disse år. Også mange præster ønsker et tættere kollegialt samarbejde.

Der kan findes megen inspiration og trivsel i at bringe hinandens styrker ind i et kollegialt samarbejde.

Fremtidigt fælles pastorat

"Menighedsrådet i Vejerslev-Aidt-Thorsø har siden vi tiltrådte været i dialog med nabomenighedsrådene om et udvidet og struktureret tættere samarbejde mellem præsterne," fortæller Erik Bertelsen, der er formand for Vejerslev-Aidt-Thorsø menighedsråd i en pressemeddelelse.

Formålet har været at tilvejebringe en styrkelse af præsteembedet i de berørte pastorater gennem et tættere samarbejde præsterne imellem.

Biskoppen over Aarhus Stift har nu godkendt, at der oprettes et nyt fælles pastorat bestående af Vejerslev-Aidt-Thorsø, Hvorslev-Gerning-Vellev og Haurum-Sall-Houlbjerg-Granslev pastorater.

For at fastholde nærheden i det større har alle menighedsråd ønsket en distriktsdeling i det nye fællespastorat. Her i distrikterne vil den enkelte præst få sit hovedvirke.

Det nye fælles pastorat skal have et fælles navn, som menighedsrådene senere skal afklare i samråd med biskoppen.

"Det ændrede samarbejde mellem præsterne får ingen indflydelse på menighedsrådenes nuværende kompetencer, opgaver og muligheder for selvstændig profil," pointerer Erik Bertelsen.

Kirkens nærhed

Stillingen som sognepræst i Vejerslev-Aidt-Thorsø bliver ved ny besættelse en stilling som kirkebogsførende sognepræst i det nye fællespastorat.

For menighedsrådet har det været helt afgørende at bevare en struktur, hvor der bliver en kendt præst i sognene med bopæl i den lokale præstebolig. Der har været enighed blandt de menighedsråd, der indgår i det nye fælles pastorat, at strukturen skal lægge op til samarbejde. Men samtidig fastholde, at der i de enkelte distrikter fortsat skal være nærhed til kirken med egen præst.

Stillingen til ny sognepræst opslås fra 2. marts. Ansøgningsfristen udløber 22. marts. Ansættelsestidspunktet bliver formentlig i løbet af foråret.

gs

Læs også

Andre læser

Annoncørbetalt indhold

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.