Selvom vi finder nye veje virker forsamlingsforbud unaturlige

Artiklens øverste billede
Erik Søndergård.

præsteklumme Ånden flyver lavt, hvis der ikke er nogen at tale med.

Det føles godt at mødes og tale om noget. Helt af sig selv får vi nye indskydelser af hinanden, og det hele letter, når samværet er godt. Det fine er, at alle har del i samværet, men ingen ejer det.

Vores samtaler drejer sig ofte om tre grundspørgsmål: Hvad kan jeg vide? Hvad skal jeg gøre? Hvad kan jeg håbe? Eller samlet i et spørgsmål: Hvad er et menneske? Når vi er sammen med andre, er det netop samværet, der leverer svaret på, hvem jeg er i dag? For vi er mere end os selv. Vi får givet identitet sammen med de andre. Vi er samvær.

Jeg tror, at nedlukningstiden giver langt de fleste af os en mærkbar mangel på samvær og dermed mangel på inspiration, ånd og identitet. Lang isolation føles usundt, selvom det kan være afslappende og fint nok til at begynde med. Men vi får ikke besvaret de daglige spørgsmål om, hvad jeg kan vide, hvad jeg skal gøre, og hvad jeg kan håbe. Vi får ikke afprøvet, hvem vi er i dag.

Jeg synes, det er interessant, hvor tydeligt jeg kommer til at mangle svar på de tre spørgsmål. For eksempel gik vores mikrobølgeovn i stykker efter 15 års lang og trofast tjeneste i vores køkken. Hvad skulle jeg vide? Jeg måtte købe en ny på nettet, for hvor skulle jeg ellers købe den? Jeg savnede i den grad at komme ind i en virkelig butik, hvor sælgeren er et rigtigt menneske, der venligt og smilende ville vejlede om mit køb og den seneste udvikling på mikrobølgeovnsfronten. Der er vel sket en del på 15 år? Mikrobølgeovnen kom med posten, og jeg byttede den kun en gang, så det gik endda.

Hvad skal jeg gøre? Dagligt taler jeg om dette andet spørgsmål ved måltiderne, på jobbet og i fritiden. Onlinemøderne kommer snigende som en nødvendig erstatning for at ses i det virkelige liv. Så både planlægningsmøder, herreklubben, fredagsbaren og sport foregår foran den flade computerskærm. Det er godt at ses, men også en erstatning der hurtigt føles kunstig og tam. Møderne bliver korte og resultatorienterede. Samtalen kort og lidt kejtet. Det kan være fint nok, men føles slet ikke som det virkelige liv, hvor vi langt bedre kan tale sammen om, hvad vi skal gøre og hvorfor.

Hvad kan jeg håbe? Det spørgsmål handler om "det gode liv", som også er et dagligt samtaleemne. Det taler jeg også om på en lidt mere almen måde, når jeg er på arbejde som præst i kirken. For tiden livestreamer vi fra kirken, men der er godt nok forskel på at tale med en stor forsamling om "det meningsfulde liv" og så til et kamera og nogle få fremmødte. Det kan også noget, men det er langt bedre at mødes, så vi kan se og fornemme hinanden. Der sendes også samtaler og foredrag fra biblioteker, skoler, sognegårde og lignende. Det er da fine erstatninger, men hvor er det tydeligt at se på foredragsholdernes ansigter, at de mangler et forum af rigtige mennesker, der kan give stemning og aktivt følge med.

Det giver nu engang bedst mening at tale i virkeligheden. Hvordan er jeg som menneske i dag? Er jeg flad som en skærm, eller løfter det hele sig i selskab med andre?

Jeg vil gå så vidt som at sige, at vi har brug for vores daglige menneskebad, hvor vi får inspiration, ånd og identitet. Det er så unaturligt ikke at samles. Folkesundhed er meget mere end virusforanstaltninger. Nu kan jeg allerede fornemme de coronaløftede pegefingre, men jeg holder stædigt fast i, at livet ikke handler om smittetal. Vi trænger til få vores normale livsverden tilbage med liv og kaotiske dage. Mennesker trives bedst i hinandens selskab, så vi har noget for med hinanden. Folkesundhed er også forsamlingsfrihed, og den identitet vi giver hinanden.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.