Magnus lever til lyden af 80’ernes ghettoblastere

30-årige Magnus Klint Sørensen har fyldt sit hjem i Hørning med ghettoblastere

Artiklens øverste billede
På et loppemarked spottede Magnus den største ghettoblaster, JVC har lavet - en JVC RC-M90. Foto: DBA

retro Kan du huske den ikoniske ghettoblaster fra Madonnas musikvideo 'Hung Up'? Sådan en kan du finde hjemme hos Magnus Klint Sørensen fra Hørning sammen med godt 100 andre ghettoblastere fra 80'erne.

Normalt køber man et anlæg for lydens skyld, men ikke Magnus. Han er i stedet fascineret og betaget af den æstetik, retro ghettoblastere har. Det skriver DBA Guide i en pressemeddelelse.

Heldigt for Magnus, så har familien ingen problemer med den omfattende samling.

"Jeg havde min samling før, jeg lærte min kæreste at kende,så hun har altid vidst, at det var en del af pakken. Hun har fuldt ud accepteret, at det er en ret stor del af mig," fortæller Magnus.

Det kan være lidt af en udfordring at opstøve ghettoblasters fra 80'erne, da de jo har en del år på bagen og naturligvis skal købes brugt. Magnus går derfor ofte på jagt på online genbrugssider og loppemarkeder.

Efter at have brugt oceaner af tid på at bladre igennem billeder på nettet af ikoniske ghettoblastere, ved Magnus lige præcis, hvad han skal kigge efter, når han er på ghettoblaster-jagt.

På et loppemarked spottede Magnus den største ghettoblaster JVC har lavet - en JVC RC-M90. Før Magnus kunne købe radioen, skulle sælger dog lige have salget godkendt af sin far. Det gav Magnus en anelse svedige håndflader.

"Så kommer faren. Det er sikkert hans helt fra barndommen af og han ved godt, hvad det her koster," fortæller Magnus, der kunne ånde lettet op, for den monstrøse ghettoblaster havde stået uberørt hele weekenden, og farmand var derfor villig til at sælge den for blot 100 kr. Det viste sig at være lidt af et scoop, da Magnus vurderer, at han vil kunne sælge den for ca. 3.000 kr.

Den vildeste ghettoblaster i samlingen er dog den ikoniske ghettoblaster, Madonna svinger hofterne til i musikvideoen 'Hung Up'. Den ghettoblaster kan ikke kun spille musik, men har også indbygget diskolys.

Interessen for ghettoblastere begyndte tilbage i gymnasietiden, hvor Magnus og to af hans venner havde sat sig for at lære at breakdance. Det krævede naturligvis det helt rette udstyr. Vennerne fik hver især til opgave at anskaffe en del af det nødvendige udstyr. Den ene af vennerne skulle anskaffe køkkenlinoleumsgulv, de kunne bruge til at breakdance på. Den anden skulle købe hvide knophandsker.

Og Magnus? Han skulle skaffe en ghettoblaster, så de kunne danse til den helt rigtige lyd. Derefter greb det om sig – og i dag er Magnus’ hjem fyldt med mere end 100 retro ghettoblasters.

bo

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.