Tænk, hvad numre kan sætte i gang
præsteklumme Det er morgen. Jeg starter bilen. Kaster et hurtigt blik på uret for at konstatere, at jeg holder tiden. 7:49 står der på displayet. I østen stiger solen op. Lidt senere falder blikket igen på den digitale tid. 7:54 melder den. Se nu stiger solen. Nej, det rabler ikke dér i bilen på vej til en aftale – der foregår blot nogle associationer, som er præget af et udsnit af det, der fylder i min verden. I dette tilfælde er det numre fra salmebogen!
Vi laver forskellige koblinger og huskeregler – og så er der dem, som har klæbehjerne Nogle husker fødselsdage på mange flere end blot den nærmeste familie – andre af os er ikke så gode til det. Nogle husker ansigter, stemmer, biler. Engang huskede vi telefonnumre og vejnavne og husnumre, men den træning har mobiltelefoner og internettet vist fritaget de fleste for. Det slår mig lige, at jeg stadig husker telefonnumre på nogle af dem, jeg gik i klasse med i folkeskolen. Det vil sige – jeg husker deres forældres telefonnumre, for det var den gang, en telefon var forbundet til væggen med en ledning, og man lige spurgte, inden man drejede et nummer på skiven…
Det er virkelig forunderligt, hvordan vi husker. Hvordan oplysninger, episoder og stemninger på et splitsekund kan melde sig – bare ved for eksempel et blik på et display. Forunderlige hjerne og forunderlige hukommelse. Ikke sært at vi kan frygte for at miste den. Miste adgangen til alle de lagrede informationer.
Det sker for en del, at man rammes af en demenssygdom, eller at ens nære gør det. Så opstår en ny virkelighed, hvor man mødes i et nu uden megen forbindelse til i går eller til for fem minutter siden. Solen stiger stadig op, men ikke i form af associationer eller erindringer. Den stiger op, i det øjeblik øjne lyser én i møde og hænder rører hinanden. Forunderlige hjerne - og uundværlige hjerte, som udtryk for at vi kan nå hinanden ad flere veje og på flere planer. Hvor er det vigtigt, at vi husker det!
Februar er kold og nøgen – men lyset trænger sig mere og mere på. Et forår venter, og der står der 7:58 på displayet. Nu velan, vær frisk til mode (hedder den salme). Jeg er fremme til tiden!
Tænk, hvad man kan få ud af en salmebog!
