Åbent: Fødselsdag og genåbning blev fejret
Flaget er sat frem i radio- og tv-forretningen Blaabjerg Radio på Nørre Alle 9 i Hørning denne 1. marts.
For ikke alene kan Svend Blaabjerg igen modtage kunder i sin butik efter to måneders ufrivillig nedlukning, men han fejrer også sin 68-års fødselsdag i dag.
"Og det var jo en god gave at få, at jeg igen må holde åbent."
Travl telefon
Men kunderne har ikke stået i kø før åbningen.
"Vi er ikke blevet overbelastet, men telefonen har ringet flittigt, måske fordi folk har været i tvivl om vi åbnede i dag."
Svend Blaabjerg har kunnet mærke en stigende interesse for serviceopgaverne, som han også har kunnet udføre ude i byen under nedlukningen.
wuf