Nationale test: Politisk flertal for at gøre dem frivillige

En række af landets kommuner har ansøgt Børne- og Undervisningsministeriet om at blive fritaget fra de nationale test. Enhedslisten og SF opfordrer til, at Syddjurs gør det samme

Artiklens øverste billede
Venstres Christoffer Pedersen er med på at diskutere med det øvrige FI-udvalg, om Syddjurs skal ansøge undervisningsministeren om gøre nationale test frivillige i dette skoleår. Foto: Syddjurs Kommune

SYDDJURS "Efter min mening bør vi også være på listen. Jeg vil tage det op med de andre partier på næste FI-møde (tirsdag 9. marts, red.), og vi kan forhåbentlig stille et forslag, der kan finde flertal på det næste byrådsmøde," siger Enhedslistens Jesper Yde Knudsen som en kommentar til, at en række kommuner, som København, Esbjerg, Skanderborg og Aalborg, ifølge Altinget.dk har har ansøgt Børne- og Undervisningsministeriet om at blive fritaget fra de nationale test med begrundelsen, at skoleåret i høj grad har været præget af corona-situationen.

Læs også: Nationale test: Syddjurs søger om helt at slippe

Formand for Udvalget for Familie og Institutioner, Kirstine Bille (SF), er enig med Jesper Yde Knudsen:

"SF er også for at komme med på landkortet. De nationale test har ikke groet i SFs baghave. Vi har været loyale over for den lovgivning, der nu engang var på området, men er helt åbne over for at afskaffe dem."

Ikke afvisende

Udvalget for Familie og Institutioner består ud over de to nævnte af Michael Aakjær (S) og Venstre-medlemmerne Christoffer Pedersen og udvalgets næstformand Jørgen Ivar Mikkelsen.

Michael Aakjær siger, at "I Socialdemokratiet hilser vi dialogen velkommen."

Christoffer Pedersen er også på vegne af Venstre indstillet på en åben snak om temaet i udvalget.

"I Venstre er vi klar til at tage en snak i udvalget om, hvorvidt corona-situationen bør føre til, at vi kan gøre de nationale test frivillige for skolerne."

"Og så er vi da i øvrigt glade for, at vi denne gang får lov til at tage snakken i FI-udvalget, så vi forhåbentligt får en bedre behandling end sidst vi havde de nationale test oppe at vende i midten af 2019."

Den situation, som Christoffer Pedersen henviser til fra 2019, handler kort fortalt om, at et flertal bestående af venstrefløjen i Syddjurs Byråd (Enhedslisten, Alternativet, SF og Socialdemokratiet) og Det Radikale Venstre før sommerferien i 2019 på et byrådsmøde besluttede at søge om dispensation til at droppe de nationale test uden, at FI-udvalget havde haft lejlighed til at endevende temaet først.

Læs mere: De nationale tests skal smides på porten i de lokale folkeskoler

Syddjurs Kommune forsøgte via den såkaldte frikommune-ordning at søge staten om en dispensation om okay til at skrotte nationale test. Ansøgningen resulterede dog i et venligt afslag.

Hvad siger ministeren?

Spørgsmålet er, om undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) kommer Syddjurs til undsætning, inden en ansøgning lander på hendes bord. Regeringens støttepartier, Enhedslisten, SF og Det Radikale Venstre, opfordrer nemlig entydigt - alle til hobe - ministeren til som minimum at give skolerne frihed til selv at vælge, om de vil gennemføre nationale test i dette skoleår, ifølge Altinget.dk.

Aflys eksamener

Alternativets enlige frontkæmper på Christiansborg, Torsten Gejl, der bor i Rønde, har i øvrigt - i tillæg til debatten om nationale test - et forslag på Folketingets dagsorden fredag 12. marts, der går på, at pålægge "regeringen at aflyse prøver og eksamener i grundskolerne og på ungdomsuddannelserne, at finde en løsning for svendeprøver og de eksamener i grundskolerne, på ungdomsuddannelser m.v. hvis bedømmelse ikke kan erstattes af standpunktskarakterer, således at eleverne kan færdiggøre deres uddannelse i foråret og sommeren 2021 som planlagt."

Læs mere: B 130 Forslag til folketingsbeslutning om at aflyse prøver og eksamener i grundskolerne og på ungdomsuddannelserne m.v.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.