Handicaprådets formand: "Norddjurs Kommune lever ikke op til lovens krav om ledsagelse"

S-medlem af Handicaprådet er ikke enig i den hårde kritik

Artiklens øverste billede
80 beboere i Norddjurs har efter de gældende regler krav om støtte til ledsagelse ud af huset. Foto: John Pedersen

NORDDJURS "Det halter meget på flere punkter, ikke mindst omkring ledsagelse af beboere. Her opfylder Norddjurs Kommune ikke lovgivningens krav ret godt ".

Det konstaterer Peter Hjulmand, formand for Handicaprådet i Norddjurs Kommune.

."Der er 80 borgere, som ikke har den ledsagelse, som de har krav på efter lovgivningen. Også i forhold til kommunens egen erklærede handicappolitik".

Aktiv deltagelse

Forholdene på det konkrete område strider også med FN`s Handicapkonvention, der siger, at de her borgere skal have mulighed for at deltage aktivt i kultur og idræt på lige fod med andre.

Det der, ifølge Handicaprådets formand ikke er plads til, er den individuelle ledsagelse, der gives efter et konkret behov.

"Og det kan de ikke med den normering der er", erklærer Peter Hjulmand, der henviser til, at den manglende normering senest er påtalt i årsberetningen fra Handicaprådet, hvor fem medlemmer af kommunalbestyrelsen er med.

"Så politikerne er vidende om det", forklarer Peter Hjulmand, der ser med tilfredshed på, at der nu er bevilget en ekstra pose penge på 1 million kroner til øget normering på bostederne.

"Norddjurs Kommune lever ikke op til lovens krav om ledsagelse", konstaterer Handicaptådets formand Peter Hjulmand. Arkivfoto: Lokalavisen Norddjurs

Men det lukker ikke det hul, der er skabt ved tidligere omfattende besparelser på området, lyder konklusionen fra Handicaprådets formand.

Vi overholder loven

"Efter min overbevisning lever vi i Norddjurs Kommune op til den gældende lovgivning, også på dette område".

Sådan lyder det fra Karoline Bergkvist Søgaard, medlem af kommunalbestyrelsen for Socialdemokratiet og med sæde i Handicaprådet.

"Når det er sagt, ved jeg det er et område, der til tider kan være meget svært at navigere i grundet de individuelle vurderinger. Men for mig er det særdeles vigtigt, at der bliver udarbejdet og arbejdet på en form for kvalitetssikring og tydelig visitering, som sikrer borgerne ledsagelse og som ikke i samme udstrækning er afhængig af normeringen".

Karoline Bergkvist Søgaard understreger, at på det område må hun selv og hendes partifæller i kommunalbestyrelsen, være så skarpe og fremsynede som overhovedet muligt og håbe på, at det kan minimere fremtidige tvivlsspørgsmål.

Ikke i mål men på vej

Venstres medlem af Handicaprådet Kasper Bjerregaard er knap så præcis i sin analyse af forholdene, hvad angår ledsagelse af borgerne.

Han tager sit udgangspunkt i besparelser, der blev gennemført i 2019 og som der nu er ved at blive rettet op på konsekvenserne af.

"Vi er ikke i mål, men på vej, hvilket også fremgår af Handicaptådets årsberetning. De to millioner til forbedringer af normeringen er stadig kun en del af den store besparelse i budgettet for 2019 på området".

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.