Ny robot skal fange affaldet fra Aarhus Å, før det når ud i havet

Aarhus Kommune tester en robot, som skal sørge for at affald ikke ender ud i bugten

Artiklens øverste billede
En sensor gør, at robotten registrerer, hvis eksempelvis kajakroerer er i vandet og skal forbi. Foto: Aarhus Kommune

Alt for meget affald flyder i det aarhusianske åløb ender i havet.

Det vil kommunen til livs, og til formålet har man fundet en robot til at fange skraldet, oplyses det i en pressemeddelelse.

Firmaet All in On Green har udviklet en robotarm, som de næste seks måneder vil blive testet i Aarhus

"Det er den slags innovationer, der viser, at det giver god mening, når vi i Aarhus har fokus på innovation og ny teknologi," siger rådmand for Kultur og Borgerservice, Rabih Azad-Ahmad (RV).

Robotten, som i øjeblikket testes i Aarhus Å kan filtrere plastik og andet affald, så det kan sendes videre til en container, hvorefter det sorteres.

Den er udstyret med en sensor, så den bliver hævet, hvis eksempelvis fugle eller kajakroere skal forbi, ligesom den er udviklet, så fiskeyngel kan passere.

Du kan se en video med robotten i aktion her.

"Vi arbejder målrettet for, at Aarhus skal være en renere by. Men en ren by er ikke kun rene gader og pladser. Det er også en renere natur, og derfor er det et vigtigt projekt, hvor vi får indsamlet plastik og andet affald, inden det når ud og skader vores havmiljø. Det er godt både for dyr og mennesker, og jeg glæder mig over, at vi i Aarhus får muligheden for at prøve det af som de første, fordi vi i forvejen er langt med gode løsninger til affaldshåndtering," siger rådmand for Teknik og Miljø, Bünyamin Simsek (V).

Robotarmen, som er døbt SeaProtectorOne, dækker hele vejen på tværs af Aarhus Å, men den kan udvides, så den kan spænde over floder på op til 40 meters bredde.

"Vores løsning er udviklet med henblik på at indsamle plastik og andet affald allerede ved roden frem for at fange det i havene, hvor meget hurtigt går til bunds. Aarhus er et unikt sted for os at installere og drifte den første udgave af SeaProtectorOne. Vi forventer, at vi efterfølgende vil tage den i brug andre steder i Danmark og i resten af verden, hvor affald i floder og vandløb er et stigende problem," siger Frank Rosenbjerg, kommunikationschef i All In On Green.

Foto: Aarhus Kommune
Når robotten er hævet, fører et transportbånd affaldet ind til en affaldsspand. Foto: Aarhus Kommune

ddp

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.