"Vi har ikke mulighed for praktisk erfaring"

Den nuværende nedlukning, der fortsat holder frisørsalonerne lukket, sætter de tilknyttede frisørelever under stort pres

Artiklens øverste billede
23-årige Maya Maria Nielsen har været hjemsendt i tre af sine første seks måneder i mesterlære.

Uddannelse Nedlukkede saloner presser frisørelever, der er afhængige af salonernes håndtering af deres uddannelse.

"Jeg tænkte først, at det bare ville blive en lang juleferie. Nu begynder jeg da at tænke på, hvordan det bliver, vi kan komme tilbage i salonen igen. Jeg føler, at jeg skal lære det hele fra bunden igen," siger 23-årige Maya Maria Nielsen.

Hun er én af de frisørelever, der er tilknyttet en frisørsalon som led i sin uddannelse. Hun startede i mesterlære som frisør hos Frisør Blikfang i Højbjerg for et halvt år siden, og hun har i løbet af det første halve år, været hjemsendt halvdelen af tiden på grund af coronanedlukningen.

Spild af tid

Den efterhånden lange hjemsendelse er med til at lægge et pres på den unge frisørelev, der sår tvivl om, hvad det får af betydning for sommerens kommende mesterlæreprøve.

"Siden jul har jeg haft to ugers onlineundervisning, og resten af tiden har jeg bare haft fri. Jeg er ret presset over det," siger hun.

Også hendes elev-kollega, Victoria Kløvdal, der er i lære hos Salon Per kan mærke presset.

"Lige nu ser det ud som om, jeg bare taber tiden, og så må jeg indhente det hen ad vejen. Det er virkelig ærgerligt, for jeg er utrolig glad for, at jeg har fået en plads i en stor salon med mange dygtige kolleger," siger hun.

Ønsker forlængelse

Ifølge formanden for Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund, Lone Frost, står der en dør åben for de elever, der ønsker at forlænge deres læretid, så de med ro i sindet kan føle sig sikre på, at de kommer til at få den praktiske erfaring, de forventer at få, når de er i lære.

"De, der nu er ramt af nedlukningen, kan få en forlængelse svarende til den tid, der har været nedlukning. Men så skal begge parter være enige om det," siger forbundsformanden.

Sanni Perregaard, der er den ene af de to ejere hos Frisør Blikfang, fortæller, at de vil søge om at kunne få forlænget læretiden for Maya Maria Nielsen og de to andre frisørelever, der er hos Frisør Blikfang.

"Vi vil selvfølgelig gøre alt det, vi kan, for at de skal nå alt det, de skal lære hos os, når vi åbner igen. Vi snakker om, at vi skal kontakte skolen for at forhøre os om mulighederne for at forlænge deres tid med os," siger hun.

Kærkommen mulighed

En mulig forlængelse vil være kærkommen, fortæller Maya Maria Nielsen, der er sikker på, at det vil mindske uvisheden og usikkerheden, når salonerne åbner igen.

"Hvis tiden bliver forlænget, vil jeg være sikker på, at jeg når alt det, jeg ikke har nået endnu, uden at det skal være presset for mig," siger den 23-årige frisørelev, og tilføjer:

"Jeg vil kunne føle mig sikker på, at jeg har de rette kvalifikationer, når jeg engang bliver færdiguddannet. At jeg med god samvittighed vil kunne sige, at jeg er en uddannet frisør."

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.