"Helhedsplan er ingen garanti for at undgå byfortætning eller nybyggeri"

Bünyamin Simsek mener, helhedsplaner er et politisk redskab til en forventningsafstemning i byplanlægning og kan eller skal ikke forhindre nybyggeri. I kommunalt regi arbejdes der kun med én helhedsplan ad gangen

Artiklens øverste billede
Bünyamin Simsek (V) har været rådmand for Teknik og Miljø-magistraten siden 2018.

SVAR Når man spørger Bünyamin Simsek (V) om, hvorfor der ikke er helhedsplaner under udarbejdelse på Christiansbjerg eller Trøjborg, er svaret klart:

"I Aarhus Kommune arbejder vi med én helhedsplan ad gangen på grund af det store ressourcetræk, det kræver," forklarer rådmanden for Teknik og Miljø-magistraten og peger på, at antallet af byggesager er oppe på 5.300 om året. I 2018, hvor Simsek overtog rådmandsposten, var det tal 4.700, oplyser han.

"Jeg kan godt forstå utålmodigheden, men der er et stort arbejdspres på vores medarbejdere samtidig med, at vi også har ambitioner om rettidighed og god service i forhold til de mange ansøgninger omkring byggesager. Derfor er det blevet besluttet på politisk niveau, at der arbejdes med én enkelt helhedsplan ad gangen," siger rådmanden.

I øjeblikket er det Øgadekvarteret i Aarhus C, hvor der i flere år er blevet arbejdet med en helhedsplan.

"Desværre er Øgadernes helhedsplan trukket ud, men sådan er det, når man skal tage borgerinddragelse seriøst. Men jeg vil gerne love, at den næste helhedsplan, som der skal arbejdes med er på Trøjborg," fastslår rådmanden og nævner, at en helhedsplan på Christiansbjerg i øvrigt ikke vil ændre det store på Rødkløvervej, hvor Casa Group i øjeblikket arbejder på at få tilladelse til at gennemføre et stort boligprojekt op til seks etager med 233 lejligheder. Casa Group har købsoption på ti villaer i området, som der bliver gjort brug af, hvis byrådet godkender opførslen. Foreløbig er sagen sendt i høring.

I tråd med Kommuneplan

"En helhedsplan er et politisk redskab til at lave en endnu større forventningsafstemning i forhold til en bydels udvikling, og dét, der sker med Rødkløvervej er fuldstændig i tråd med Kommuneplanen 2017. Bygherren ville gerne have haft flere ungdomsboliger med i projektet, men det får man ikke, fordi vi har peget på, at Kommuneplanen siger, at der skal være 30 procent familieboliger i området," siger Simsek og fortsætter:

"Som jeg ser det, ville en helhedsplan ikke ændre det store på Rødkløvervej, for her har vi i forvejen en Kommuneplan 2017, der lægger den øverste ramme."

Rådmanden mener derfor ikke, at det er forskellige entreprenante bygherrer, som styrer byudviklingen, når de opkøber, river ned og fører nyt op.

"Jeg er ikke enig i, at det er bygherrerne, der styrer byudviklingen i Aarhus. Det gør byrådet gennem blandet andet Kommuneplanen. Vi styrer en by via nogle ydre rammer på højde og drøjde og bebyggelsesprocent. Det er den måde, vi regulerer byplanlægning på," fastslår Bünyamin Simsek.

Han mener, at man har misforstået noget, hvis man tror, man kan bruge en helhedsplan til at undgå, at der kommer nogen form for byudvikling og nybyggeri i ens område.

"En helhedsplan skal være med til at kvalitetssikre byggeri, der kommer. Den er ikke en garanti for at undgå byfortætning eller nybyggeri," siger rådmanden.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.