Analyse af unge-uro er lige på trapperne

"Hvorfor gør I ikke noget ved det?" Sådan spørger flere kommunen, når det gælder unge som fester, larmer og roder. "Det gør vi også," lyder svaret

Artiklens øverste billede
Festglade unge udendørs fører ofte til konflikter med naboer. En analyse af unge-uro i Favrskov Kommune er lige på trapperne. Foto: Adobe Stock

Unge Når vejret er godt, vil unge mennesker gerne mødes udenfor og holde fest. Det fører ofte til konflikter med naboerne på grund af støj og skrald.

Især Hammel var sidste sommer plaget af en del af den slags uro, og i år har der allerede været nogle tilfælde, trods den kolde årstid. Således kunne Lokalavisen Favrskov i sidste uges avis berette om en fest på Skovvangskolen, som var blevet brudt op af politiet.

Det fik den sædvanlige diskussion til at blusse op i den lokale Facebook-gruppe, hvor to lejre, sædvanen tro, hurtigt former sig: De som mener, at de unge mangler opdragelse, og de, som siger: "Har I da ikke selv været unge engang?" Nogle kontakter endvidere skolerne, hvor de unge ynder at hænge ud med deres fester, eller sågar Favrskov Kommunes skolechef, Anne Gammelby Lybecker.

Hun forklarer, at spørgsmålet som oftest lyder: "Hvorfor gør I ikke noget ved det?"

"Derfor griber vi nu muligheden for at fortælle, at det gør vi faktisk også," siger Anne Gammelby Lybecker og fortsætter:

"Dels har vi intensiveret samarbejdet med Natteravnene og SSP. Dels er skolerne ved at få eller få fornyet overvågning på udeområder, og skolerne har en dialog med både de unge og forældrene, som jo selvfølgelig skal være med til at løse den her udfordring. Vi kigger eksempelvis også på, om vi med lidt nudging på forskellig vis kan få de unge til bedre at ramme skraldespanden."

Som Lokalavisen Favrskov tidligere har beskrevet, har Søndervangskolen i Hammel desuden fjernet en masse buskads rundt om de unges sædvanlige hæng-ud-steder.

Analyse klar til maj

Ud over de mere fysiske her-og-nu-tiltag er kommunen desuden i gang med en analyse af omfanget af unge-uro i hele kommunen.

Ved seneste budget-forlig blev det således skrevet ind, at problemet med uro skulle afdækkes.

"Den analyse er snart færdig. Vi forventer, at den er klar til at blive præsenteret i maj. Den belyser udfordringen og kommer med forslag til mulige veje at gå," siger Anne Gammelby Lybecker, som endnu ikke kan afsløre mange af analysens pointer, men hun siger dog alligevel:

"Jeg kan godt fortælle, at udfordringen med uro ikke er større i Favrskov end i andre kommune - men uanset dette, skal vi naturligvis forsøge at minimere udfordringen mest muligt."

Løsningen er ikke gitter

Anne Gammelby Lybecker tror, at de tidlige tilfælde af udendørsfester i år hænger sammen med det gode vejr, som har præget flere weekender .

"Og så kunne det jo tyde på, at de unge keder sig bravt i denne coronatid," siger skolechefen, som synes, at det er dejligt, de unge gerne vil være sammen:

"Generelt vil vi jo også gerne have, at folk bruger vores områder. Derfor er det heller ikke vejen at gå at fjerne alle bord/bænke-sæt eller sætte gitter op, som nogle foreslår. Hele humlen ligger jo bare i, at man husker at tage hensyn og at rydde op."

Hvis man føler sig generet af festglade unge, foreslår Anne Gammelby Lybecker følgende:

"Tag en stille og rolig snak med dem, og ellers er man altid velkommen til at ringe til SSP på telefonnummer 89645860."

Læs også

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.