"Jeg har virkelig følt kærligheden i det her corona-år"

Pøt Mølles forpagter, Flemming Christiansen, har ikke ord for, hvor fantastisk en opbakning han har mødt det seneste år

Artiklens øverste billede
Flemming Christiansen oplever en enorm interesse for at booke fester - selvom en åbningsdato endnu ikke er meldt ud. Arkivfoto: CSJ

Et år med corona Hver søndag toner Flemming Christiansen, forpagter af 'Pøt Mølle, Frijsenborg Slotskro' frem med en live video på restaurantens Facebook-side.

Sådan har han gjort det fast det seneste år - for at fortælle om ugens gang og for at sige tak for opbakningen til kunderne.

"Jeg har stadig ikke ord for, hvor fantastiske kunderne har været under det her corona-år. Jeg har virkelig mærket kærligheden og en vild opbakning. Havde jeg nu ligget i Aarhus, så var jeg formentlig blevet kvalt mellem tusindvis af andre," siger forpagteren.

Mistede én mio. på et døgn

Spoler vi tilbage for præcis et år siden, gik statsministeren på talerstolen. Minen var stram og buskabet klart: Hele landet måtte lukke for at dæmme op for corona-spredningen.

Lynhurtigt begyndte telefonen at gløde på 'Pøt Mølle, Frijsenborg Slotskro', og et døgn senere havde forpagter Flemming Christiansen mistet den første million i omsætning. Folk aflyste deres bookinger i et hæsblæsende tempo.

"Det var det værste, jeg nogensinde har oplevet i de mange år, jeg har været i branchen. Jeg får helt kuldegysninger bare ved at tænke tilbage på det. Først havde jeg jo joket med, at den virus ikke ville få en betydning for mig, men så begyndte telefonen ellers at ringe," siger Flemming Christiansen og fortsætter:

"Den første bølge kom virkelig med et ordentligt spark og tømte kassen fuldstændig. Det var som at hive bundproppen ud af et fyldt badekar."

300 wienerschnitzler

Allered bare et døgn senere begyndte opbakningen dog at strømme i Pøt Mølles retning.

Folk ville virkelig gerne bakke op, i den grad man nu engang kunne under nedlukningen.

På flere opfordringer gik Pøt Mølle derfor i gang med takeaway og måtte hive adskillige af de hjemsendte medarbejde tilbage på arbejde.

"Det eksploderede jo mere end sindssygt. På første aften solgte vi mere end 300 wienerschnitzler. Folk var nærmest ligeglade med, hvad det kostede - de ville bare støtte os," siger Flemming Christiansen, som har holdt ved sin takeaway lige siden.

Café InSide

Som om corona ikke var rigeligt at skulle forholde sig til, så valgte Flemming Christiansen oveni at springe til med en hjælpende hånd, da caféen i Kulturhuset InSide manglede en forpagter - først som midlertidig forpagter og sidenhen som fast.

"Da jeg først sagde ja til InSide, troede jeg jo, at corona var ved at være ovre, men indtil nu har jeg stadig ikke prøvet at have en normal drift dér," siger han.

InSide har dog været en god investering i den forstand, at der her er god plads til at lave maden til de frokost-firmaordninger han har. Den del har holdt Café InSide ovenvande.

Fuldt bookede lørdage

I dag tør Flemming Christiansen godt at sige, at virksomheden overlever coronaen.

"Der er penge på kontoen," siger han.

Desuden oplever forpagteren en enorm interesse for at booke fester - selvom en åbningsdato endnu ikke er meldt ud.

"Alle lørdage frem til 1. weekend i november er fuldt booket, og søndagene er godt i gang. Folk satser nu og booker bare i håb om at kunne komme afsted. Jeg tror, at folk bliver som køer på græs, lige så snart der åbnes op," siger restauratøren, som desuden har 70 konfirmationer i bogen i år og allerede er i gang med at booke konfirmationer helt ud i 2025.

"Det er super dejligt! Nu skal der bare fuld skrald fremad med masser af fester og glade menneser."

Læs også

Andre læser

Annoncørbetalt indhold

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.