Når jeg får valgflæsk galt i halsen

Artiklens øverste billede
Visualisering af, hvordan Nørregade-byggeriet vil se ud.

Sommetider får jeg mærkelige hyletoner i mit høreapparat. Det sker især, når politikere kommer med sære og hule udtalelser, der står i direkte modstrid med deres handlinger.

I går (d. 10.3) var det virkelig slemt. Socialdemokratiet rejste en såkaldt 10-dagesforespørgsel om 'rekreative bidrag til byen i forbindelse med byudvikling'. I den skriver de bl.a.:

"Socialdemokratiet oplever, at muligheden for at etablere opholdsarealer uden for egen grund sjældent tages i anvendelse, hvorimod der jævnligt indstilles dispensationer fra opholdsarealkravene. Socialdemokratiet vil derfor bede rådmanden besvare følgende spørgsmål:

I hvilke tilfælde har Teknik og Miljø indstillet bydelsløsninger på opholdsarealkrav?

I hvor mange tilfælde siden vedtagelsen af Kommuneplan 2017 er der dispenseret for opholdsarealkrav i sager, hvor denne mulighed kunne have været bragt i anvendelse?

Hvordan arbejder Teknik og Miljø med at bringe bydelsløsninger i spil i dialogen med bygherrer?

Hvilke initiativer planlægger Teknik og Miljø med henblik på at fremme anvendelsen af bydelsløsninger?"

Socialdemokratiet vil altså sikre opholdsarealer i forbindelse med byggerier, og hvor dette ikke er muligt sikre, at der etableres opholdsarealer uden for egen grund. En rigtig vindersag, som jeg er sikker på nyder støtte bredt blandt byens borgere. Men hov, så springer kæden af cyklen. Samme dag var der byrådsdebat, og et af punkterne handlede om lokalplanforslag 1122 ved Nørreport.

Midtbyens Fællesråd og Nørrestenbro Beboerforening vender sig skarpt mod denne lokalplan.

I Kommuneplan 2017 står der: "Helhedsplanlægning skal omfatte alle kommunens afdelinger og ressortområder samt fællesråd/borgerinddragelse og gennemføres, inden der udarbejdes kommuneplantillæg og lokalplaner for enkeltprojekter."

En helhedsplan for Nørreport er lige på trapperne, alligevel synes politikerne, at det, der står i kommuneplanen, er ligegyldig.

Bebyggelsesgraden er alt for høj og manglen på fælles ophold og grønt er i strid med kommuneplanens krav om 30 procent af etagearealer til opholdsarealer - og 15 procent til fælles ophold. Bebyggelsesprocenten hæves fra 180/120 til 300. I Lokalplan 1122 nævnes, at det ikke er muligt at opfylde kommuneplanens krav til opholdsareal i et tæt bebygget område. Men hvorfor så bygge boliger her, når netop bo-kvalitet og sundhed ikke kan sikres?

Så er det jo godt, at vi har Socialdemokratiet, der kan banke i bordet og sige, at det altså ikke går med alle de her dispensationer for opholdsarealkrav, og som kan stemme lokalplanforslaget ned, ikke sandt? Nej, Socialdemokratiet stemte dette forslag igennem og forsøgte sig så med lidt hvidvaskning ved at stille 10-dagesforespørgslen.

"Se, alt det vi gør for at sikre opholdsarealer i byen, er vi ikke bare dygtige?"

Så er det, at hyletonen i mit høreapparat tager til i styrke, og jeg får brækfornemmelser.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.