"Det er tomt ikke at kunne se dem"

Lisa Schmidt Larsen savner sin undervisning på Favrskov Musikskole. Mens idræt og udendørs foreningsliv er genåbnet, skal musik- og kulturskolerne holde lukket

Artiklens øverste billede
Lisa Schmidt Larsen er ikke så meget til sport. Hun er til gengæld til musik. Derfor ærgrer det hende, at musik- og kulturskolerne forbliver nedlukkede, når nu idrætten må genåbne. Foto: Kasper Heden Andersen

corona Når 20-årige Lisa Schmidt Larsen ikke modtager undervisning i 3.G på Paderup Gymnasium, er hun regelmæssigt at finde på Favrskov Musikskole. Eller det plejede hun i hvert fald at være.

Musikskolen har ligesom resten af foreningslivet været nedlukket de seneste måneder. Men modsat fodbold- og håndboldhold må musik- og kulturskolerne ikke genåbne i denne omgang. Heller ikke selv om aktiviteterne foregår udendørs. Det ærgrer og undrer Lisa Schmidt Larsen, der både går til sang, guitar og band på musikskolen.

"Det er lidt øv. I fodbold og håndbold er der meget mere fysisk kontakt, end der er ved os. Min sanglærer sidder ved et klaver, og jeg står to-tre meter væk og synger i en helt anden retning. Der er ikke vildt meget kontakt. En gang i mellem skal hun lige op og se, om jeg trækker vejret ordentligt og har den rigtige kropsholdning. Og vi kunne jo også sagtes gøre det udendørs. Det er bare ikke som i fodbold eller håndbold, hvor man skubber til hinanden eller falder over hinanden," siger hun.

Hendes band har været nødt til at helt at droppe undervisningen. Det kan ikke fungere over en computerskærm.

"Det er tomt ikke at kunne se dem. Vi skriver heller ikke så meget sammen, som vi gjorde før. Vi havde altid så mange idéer, men det har vi bare ikke mere. Det er lagt til siden. Det er ærgerligt, for det giver noget at spille i band. Det er en fællesskabsfølelse."

Var et frirum

Både sang- og guitarundervisningen er rykket online under nedlukningen. Selv om lærerne gør hvad de kan, er det langt fra det samme som før.

"Der ikke umuligt. Men det er en smule frustrerende, når min sanglærer og jeg skal spille og synge sammen. Når hun spiller, og jeg synger, kan man ikke høre hinanden ordentligt. Og det er meget forskudt af hinanden. Til guitarundervisning slår jeg lyden fra, så jeg kan høre hvad min lærer spiller. Men så kan han ikke høre mig, og han kan knapt nok se, hvad jeg laver med mine fingre. Jeg mangler det der nærvær med mine lærere."

Musikken plejede at være et frirum, hvor Lisa Schmidt Larsen kunne »rydde op i hovedet og udtrykke nogle følelser, som er svære at udtrykke med ord.« Men når der er forsinkelse på signalet, og læreren ikke er fysisk til stede til at observere, er der for mange distraktioner til, at hun kan få den samme glæde ud af det. Mens mange er glade for, at idrætten har fået lov til at genåbne, er Lisa Schmidt Larsen ærgerlig over, at musik- og kulturskolerne ikke er tænkt ind i planerne. Hun savner at komme tilbage på Favrskov Musikskole.

God udfordring

"Det er meget et tomrum. Jeg laver ikke noget sport, og jeg motionerer ikke rigtig. Det er ikke lige mig. Derfor kommer meget af tiden helt naturligt til at foregå foran en skærm. Både med onlineundervisning og når hullerne i fritiden skal fyldes ud med en film eller sådan noget."

Når nu idrætten må komme på græs, ærgrer det Lisa Schmidt Larsen, at musikundervisningen ikke også må. Hun kunne sagtens forestille sig, at undervisningen kunne rykkes udendørs.

"Der er masser af plads rundt om vores skole. Der er selvfølgelig noget larm fra biler og nogen vejr, som man skal tage højde for. Men ellers kunne man sagtens rykke instrumenter og forstærkere udenfor og stå med god afstand. Det ville nok være en udfordring. Men en god udfordring."

Hvis det var, det der skulle til, ville du så være frisk på at gøre det på den måde?

"Helt klart."

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.