Ny bane er på vej i Hinnerup

Projekt med at skabe en ekstra beachvolley-bane bag ved Hinnerup-Badet har fået tilført midler

Artiklens øverste billede
Beach Volleyball player in sunglasses in action with ball under sunlight. Popular Dynamic outdoor sport for people.

Volley 40.000 kroner er på vej til Hinnerup Volleyball Klub. Pengene er fra Favrskov Kommunes Fritidspuljen og skal bruges på at etablere en beachvolley-bane i Hinnerup i sammenhæng med den bane, som allerede findes ved fritidsklubben Gnisten - bag Hinnerup-Badet. Desuden skal den eksisterende bane renoveres med afskæring af kanter og påfyldning af nyt sand. Begge baner udstyres med faste netstolper og net, så banerne kan anvendes af alle.

Banerne vil ligge som en lille "beach-park" i sammenhæng med de øvrige udendørs aktiviteter i området omkring Rønbækskolen og Hinnerup-Badet.

Til styring af benyttelsen af banerne etablerer klubben et online-bookingsystem.

Idéen til beachvolley-banen kommer fra en gruppe medlemmer i Hinnerup Volleyball Klub, som i mange år forlænget sæsonen med beachvolley på banen bagved Hinnerup-Badet. Det er vokset i en grad, så klubben er ved at drukne i succesen.

Alle vil kunne benytte banen - man behøver bare at medbringe sin egen bold.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen