Bison er trukket tilbage i stalden
Børnehuset bliver hvor det er, og får nye bygninger
Børn Efter nogle år på 'springtur' er børnehuset Bison i Gl. Rye vendt hjem. Bygningerne, der er i mindre god stand, skal nemlig erstattes af et nyt byggeri på samme matrikel, som det er placeret på nu.
Gennem et par år har det ellers været undersøgt, om 'det nye Bison' kunne placeres ved Gl. Rye Skole. Det har ikke været muligt, og derfor har Byrådet nu peget på, at Bison bliver, hvor institutionen er, bare i nye bygninger. Der er dog åbnet for, at der kan findes en alternativ placering.
"Vi er slået tilbage til start efter tre år, hvor vi har haft behov for at være kommet i gang," konstaterede Søren Erik Pedersen (V) på byrådsmødet og Bisons beliggenhed for fantastisk.
Mira Issa Bloch (AL) stemte som den eneste imod beslutningen.
"Vi kan ikke støtte, at man rive ned, når man kan renovere. Vi er presset på anlægsudgifter, så jeg forstår ikke beslutningen, for der er mange penge at spare ved at renovere," sagde Mira Issa Bloch.