Digitalt foredrag om børns digitale gaming-verden

Tirsdag 16. marts sætter Syddjurs Bibliotek spot på at skabe gode gaming-regler, når der blændes op for et digitalt online-foredrag

Artiklens øverste billede
Tirsdag 16. marts afholder antropolog og gamer, Tais Nøhr Larsen, et digitalt foredrag, hvor han giver et nuanceret perspektiv på debatten om skærmbrug. Genrefoto

foredrag Skærmtid er efterhånden en hel problematik for sig, når det gælder opdragelse, og de fleste forældre kender til udfordringen med at få deres børn til at slukke for iPad’en, Playstation eller computeren. Protester, frustrationer og skænderier følger ofte med, når der for eksempel kaldes til spisetid eller sengetid lige midt i et spil CS, Fortnite eller Roblox.

Samtidig kan det som forældre være svært at sætte sig ind i og forstå, hvad det er for et univers, som børnene gribes sådan af gennem skærmene. Og hvor meget og hvor lidt skærmtid bør ens børn egentligt have?

Alt dette sættes der spot på, når den digitale antropolog, Tais Nøhr Larsen, som selv er erfaren gamer, holder digitalt foredrag tirsdag 16. marts via Syddjurs Biblioteks digitale platforme. Her tager han tilhørerne med på en tur i børnenes digitale verdener og giver et nuanceret perspektiv på debatten om skærmbrug, der hverken er for eller imod.

Han giver også et indblik i både faldgruber og muligheder i gaming samt en større forståelse for gaming, der kan hjælpe forældre til at træffe kvalificerede beslutninger om gode spilleregler sammen med børnene.

På baggrund af et halvt års feltstudier blandt unge danske gamere har Tais Nøhr Larsen blandt andet bidraget til udviklingen af Red Barnets gaming-guidelines til forældre. Han rådgiver forældre og fagfolk, der arbejder med børn, med at samarbejde om spilleregler og digitale vaner. Selv har han oplevet både fantastiske gaming-fællesskaber og en slem "afhængighed" af computerspillet World of Warcraft.

Ved foredraget 16. marts, trækker han både på eksempler fra danske familier, på egen erfaring og på den seneste forskning på området.

Foredraget kan opleves tirsdag 16. marts kl. 19.30 via et link til et Teams Live Event lige til at klikke på, som man kan finde på Syddjurs Biblioteks hjemmeside og Facebookside. Der kræves ingen tilmelding til foredraget, som ganske corona-venligt kan nydes hjemme i sofaen i de voksnes egen skærmtid.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.