At handle lokalt kan også gavne dig selv

Det er ikke bare meningsfuldt at købe og betale lokalt. Det kan også gavne dig selv

Artiklens øverste billede
At gøre både sine små og større indkøb lokalt gavner ikke bare lokalsamfundet, men i den sidste ende også dig selv. Foto: Ingimage.com

handl lokalt Netværk betyder alt og gør mange ting nemmere og muligt. Netværk betyder, at du kan ringe til en håndværker, du har tillid til, og som kan give dig en god pris.

Det betyder, at du kan få bilen repareret og stole på regningen, fordi du kender mekanikeren, og det betyder, at du ved, hvilken revisor, advokat, cykelhandler, butik du skal gå til, fordi du ved, hvem de er, og hvad de står for.

Måske er de kommet ind i dit netværk, fordi I har børn på samme skole, eller fordi jeres børn går til dans eller fodbold sammen. Måske har I fået en relation, fordi du har handlet hos dem før og måske gentagne gange.

Netværk er vigtigt, og netværk styrkes, når man handler lokalt, og jo mere lokalt du handler, jo sjovere er det at komme rundt i dit lokalsamfund og møde dem, du har handlet med – i supermarkedet, til børnenes fodbold og på danseskolen. Alle ved, man får en bedre behandling i en butik, hvis man har handlet der før og støttet dem. Det siger sig selv. Man vil gerne være ordentlig overfor mennesker, som er ordentlig overfor en selv.

Så der er stor tilfredsstillelse i at handle lokalt. Dels ved man, at man gør en forskel og er med til at sikre, at butikken eller den lille virksomhed også er der næste gang, man skal bruge den. Og dels er der i det store perspektiv en stor tilfredsstillelse i at hjælpe og støtte sit eget nærområde, så det også fremover er attraktivt og har noget at byde på.

Når du handler lokalt, køber dine sko i en fysisk butik, køber familiens nye cykler hos den lokale cykelhandler, bestiller skuret hos en lokal tømrer, henter planter på byens planteskole og tager på café i din egen by, så sikrer du også, at skohandleren, cykelhandleren, tømreren, planteskole- og café-ejeren har råd til at sende sine børn til fodbold, dans, badminton og klaver, så der også er et hold, hvor du kan sende dit barn hen.

At handle lokalt er et økosystem, der giver mening på så mange måder.

Det giver slet ikke mening at lade være.

Læs også

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.