Hvad kan Kristus bruge mig til?

Artiklens øverste billede
Kåre Engholm Pedersen.

præsteklumme Det fortælles, at der engang var en præst, som i sin prædiken flere gange fik understreget, at "evangeliet er for onde og uværdige mennesker". Lidt senere sagde en dame på vej ud af kirken til præsten: "Hvad så med alle os andre?"

Historien melder intet om, hvad præsten fik svaret, men på en måde havde han ret. Evangeliet om syndernes forladelse høres nu engang bedst, hvis man har noget på samvittigheden. Ellers mærker man ikke den vægt, der nådigt tages fra en. Men var det nødvendigt at sige det på så grov en måde? Og hvem var præsten til at definere mængden af dem, evangeliet kunne angå?

Den lille udveksling viser, at der ikke altid hersker enighed om, hvad kirken er for en størrelse. Kræver det en særlig tjenstvillighed eller et moralsk overskud at få lov at arbejde og høre til i vingården? Eller kræver det en angerfuld, skyldbevidst attitude, som den tolder, der engang bad til Gud "Vær mig synder nådig?"

Til syvende og sidst er der kun Vorherre til at afgøre den sag. I mellemtiden bør vi nok gøre klogt i at holde kirkedøren åben det vil sige byde dem velkomne, der gerne vil gøre en indsats – stor eller lille – i det lokale kirkeliv. Men samtidig ikke glemme de mange, der aldrig sætter deres ben i kirken, men heller ikke kunne drømme om at melde sig ud. Langt de fleste hører til i den sidste kategori, men uden de første var der ingen synlig kirke for de sidste.

Mange menighedsråd har de senere år brugt tid og penge på at holde visions- og samarbejdsdag for menighedsråd og ansatte. Det kan der være udmærkede grunde til. Først og fremmest giver det lejlighed til at sætte ord på, hvilke områder rådet ønsker at prioritere i det lokale kirkelige arbejde. Og skulle der være plads til forbedring af det generelle samarbejde, kommunikationen eller inden for kirkens forskellige tiltag, så er en visionsdag også en fin anledning til at rette op, styrke følelsen af fælles fodslag. Hvis det gøres ordenligt, kan det få en positiv effekt på arbejdsglæden og virkelysten.

Men hele tiden bør vi huske at spørge os selv: hvad mener vi med kirken? Består den af os, de professionelle, der arbejder frivilligt eller lønnet ved kirken? Eller er det – som det altid har været - den usynlige forsamling af enhver, det tror på Ham, kirken bygger på? Vi skulle gerne have alle med. Derfor går det ikke an at spørge sognet: hvad vil I bruge kirken til?, hvis ikke der samtidig spørges: hvad kan Kristus bruge mig til? Det første spørgsmål kan styrke kirkens sociale aktiviteter. Det andet kan bygge en kirke i en ørken eller i dit hjerte.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.