Syddjurs ikke klar til tage skraldet allerede 1. juli

Syddjurs borgere skal snart sortere 10 forskellige typer affald. Ordningen skal gælde fra 1. juli 2021, men der er bare et stort problem - at nå det til tiden

Artiklens øverste billede
Fra 1. juli 2021 skal der være ens regler for sortering af affald i alle landets kommuner, og alle skal sortere 10 typer af affald, blandt andet mad og plastik. Hovedparten af landets kommuner kan bare ikke nå at blive klar til opgaven allerede 1. juli

AFFALD SFs formand for Udvalget for Natur, Teknik og Miljø, Kim Lykke Jensen, er meget begejstret for, at regeringen og et bredt flertal på Christiansborg har vedtaget, at strømline affaldssorteringen hos borgere og virksomheder:

  • Borgerne: Sortering af affald strømlines, så der sorteres de samme 10 typer affald ved alle husstande i Danmark. Sorteringen skal følge de samme sorteringsguidelines og med brug af de samme affaldspiktogrammer. Der vil være mulighed for, at affaldet kan sorteres kombineret i spande med flere rum. Det forventes, at et almindeligt parcelhus derfor vil skulle have 2-4 spande med flere rum.
  • Virksomhederne skal bruge de samme sorteringskriterier og piktogrammer som i hjemmene. Det skal være ens for danskerne at sortere i hjemmet og på arbejdet.

Det er i dag den enkelte kommune, som bestemmer hvordan og hvor meget affald, der sorteres, og derfor er der stor forskel på kravene til sortering alt efter, hvilken kommune, man bor i.

Hvad der skal i spanden til plastikaffald i én kommune, skal ikke nødvendigvis i den samme spand i en anden kommune. I nogle kommuner skal man besøge genbrugspladsen for at aflevere sit sorterede affald, mens det i andre kommuner kan afleveres lige uden for døren.

Rigtigt med ensretning

"Jeg er rigtig glad for, at vi omsider kan komme videre i forhold til at få udnyttet ressourcerne i husholdningsaffaldet bedre end i dag. Især er det virkeligt godt, at der nu er kommet en national ensretning i forhold til sortering. Det har vi skreget på en del år," siger Kim Lykke Jensen.

"Det har i mange år redet mig som en mare, at vores affald hidtil er havnet i forbrændingsanlægget i Lisbjerg, når der ellers har været en reel mulighed for at få lavet en del af affaldet til nye produkter. Nu mangler Christiansborg blot at sørge for, at markedet i højere grad begynder at efterspørge genbrugsmaterialer. Inden for plastområdet bør der eksempelvis skrues op for afgifterne på jomfruplast - ellers har jeg svært ved at se, at efterspørgslen på genbrugsplast vil stige."

Et problem

Allerede 1. juli i år skal alle kommuner indsamle borgernes husholdningsaffald i ti fraktioner i flere spande per husstand.

Men det kniber i langt de fleste af landets kommuner at omlægge indsamlingen af affald, skriver KL-magasinet Momentum. Over 80 procent af kommunerne kommer til at søge dispensation.

Det gælder også Syddjurs Kommune, som har et fælles affaldsselskab med Norddjurs Kommune, RenoDjurs (stiftet 1. juli 1996), hvor Kim Lykke Jensen er født medlem af bestyrelsen som NTM-formand. Det samme er hans formands-kollega i Norddjurs, Jens Meilvang (Liberal Alliance).

"Jeg ville ønske, at vi allerede nu kunne udrulle systemet med den udvidede hjemmesortering. Desværre er vi bundet af, at der er en række udbudskontrakter, som først skal udløbe. Herudover skal det praktiske sorteringssystem designes, ligesom der skal indkøbes og leveres nye affaldscontainere til alle vores husstande," siger Kim Lykke Jensen.

"Derfor får vi meget svært ved at overholde fristen, og derfor er Reno Djurs blandt de selskaber, som kommer til at søge dispensation. Det er kun et par måneder siden, at den nye bekendtgørelse faldt på plads - og ting tager desværre tid."

Fokus på afsætningsledet

Syddjurs Kommune er for nylig gået sammen med blandt andre Aarhus og Favrskov Kommuner med henblik på at få lavet den bedst mulige fælles sorteringsordning, som også i høj grad kommer til at fokusere på afsætningsleddet, fortæller NTM-formanden.

"Det gør vi for at få skabt mest mulig reel genanvendelse og kontrol med, at klimaet og miljøet tilgodeses mest muligt i forhold til de valgte løsninger. Desuden er der i det forum planer om at lave en fælles kommunikationsindsatsmed udrulningen af ordningen. Det er meget vigtigt for at få alle borgere med," siger Kim Lykke Jensen.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.