"Det skal ikke kun være børnenes legeplads"

Smil, hjælpsomhed, forståelse og nærvær. Sådan beskriver det nye lejrpar ved Blommehaven Camping i Højbjerg, Allan Bremer Obling og Susan Juul deres nye sted. 19. marts skyder de sæsonen i gang

Artiklens øverste billede
Det nye lejrpar ved Blommehaven Camping, Susan Juul og Allan Bremer Obling.

camping Luften er kold og mild med en snert af sødme. Det dufter af forår. Solens spæde stråler bager ned på det tomme græsareal, som er dækket af nattens rim og frost. Vandet er blikstille og slår roligt ind mod bredden i et nænsomt og monotont tempo. De nøgne træer omkranser den tomme og øde campingplads, der snart igen er klar til sæsonens liv, latter og lyse nætter.

Sæsonen bliver dog en lille smule anderledes for Blommehaven, som er beliggende på Ørneredevej 35 i Højbjerg. Det er nemlig et spritnyt lejrpar, som i år står i spidsen for den idylliske plads. Allan Bremer Obling og Susan Juul er nye lejrchefer ved Blommehaven.

"Vi skal have respekt for hinanden, og så skal vi have det godt på Blommehaven. Vi har lavet et team, som vil det samme som os, og det er er at lave en campingplads med rigtig god stemning," fortæller Susan Juul på syngende fynsk.

Nye tiltag på Blommehaven

Lejrparret har lagt i støbeskeen til en mindre modernisering af pladsen. Først og fremmest får kiosken en større renovering, så den bliver mere indbydende for gæsterne. Førsteprioriteten for Susan har været at få gammeldags isvafler på menukortet.

"Guffen er ikke kun på størrelse med en femmer her. Her kan du få en ordentlig gammeldags," fortæller hun.

Derudover er opførelsen af en ny café sat i værk. Her skal bygges en terrasse, så gæsterne har mulighed for at nyde udsigten over Aarhus Bugt med en forfriskning i hånden. Caféen forventes at være færdig til 2022-sæsonen og kommer udelukkende til at servere drikkevarer.

Den øde plads som snart igen er fyldt op af campister.

Til at stille sulten har Susan arrangeret, at den rullende butik, Guldkyllingen, kommer forbi og serverer kyllinger. Højsæsonen byder på ugentlige ginsmagninger, hvor der også bliver mulighed for at smage på økologiske og alkoholfrie øl.

"Det skal ikke kun være børnenes legeplads," fortæller Susan Juul.

Vil gøre mere for aarhusianere

"Der har været en regel for mange år siden, som ikke er her længere, og det er, at du som aarhusianer ikke må benytte Blommehaven. Det er ikke noget, der findes mere, selvom mange aarhusianere går rundt og tror, at de ikke må bruge Blommehaven. Det er én af de ting, som vi rigtig gerne vil have ændret," siger Susan Juul.

Det gæstfrie lejrpar indbyder også de lokale til at spise gammeldags, når de er i området. Er minigolfbanen ledig, er de heller ikke afvisende over for, at man kan komme og tage et spil.

Lidt til enhver smag

"Prismæssigt er det noget, hvor alle kan være med. Og det har noget at sige," fastslår Susan Juul, som hentyder til, at camping er for alle dem, som har lyst.

Er man en vandhund, cykelentusiast, løbefanatiker eller bare på udkig efter afslapning, så har Blommehaven noget til enhver smag. Susan elsker nærværet, smilene og de glade dage, som følger med, når man er lejrchef på en campingplads.

"Alle er bare lige her. Alle er her for det samme, ligesom når man er til fodboldkamp ude på stadion. Alle er her for at hygge sig og holde noget ferie," siger Susan Juul med en klar forventning om en god sæson.

Hun kommer dog også med et lille opråb til de kommende gæster:

"Tålmodighed, vi er nye på pladsen, giv os en chance, vi har ikke prøvet det før, men det skal nok gå."

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.