Kamstrup leverer et solidt resultat og fortsætter højt investeringsniveau

Virksomheden har fokus på yderligere vækst drevet af reducering af vandspild og optimering af energieffektivitet

Artiklens øverste billede
Kamstrup har ifølge Kim Lehmann formået at holde hjulene i gang under Covid-19-krisen - takket være kunder, partnere og kolleger. Pressefoto

Erhverv I 2020 formåede teknologivirksomheden Kamstrup at navigere igennem et år præget af usikkerhed forårsaget af Covid-19-pandemien. Med en omsætning på 2,3 milliarder kr., hvilket er tæt på samme niveau som året forinden, samt et resultat før skat på 166 millioner kr. leverede Kamstrup et solidt og tilfredsstillende årsresultat. Det fremgår af en pressemeddelelse fra virksomheden.

"Jeg er meget tilfreds med resultatet. I lyset af den globale pandemi formåede vi at tilpasse og transformere os og derigennem skabe et godt resultat. Det er et stærkere Kamstrup, der kommer ud på den anden side af Covid-19-krisen. Vi fortsatte med at levere til vores kunder samtidig med, at vi passede på vores medarbejdere. Det har været vores første prioritet," udtaler Kim Lehmann, CEO i Kamstrup, i pressemeddelelsen.

I andet og tredje kvartal af året oplevede Kamstrup i nogle måneder en ordrenedgang på op til 60 pct. som en direkte konsekvens af Covid-19. Kamstrup formåede dog at undgå et potentielt stort tilbageslag.

"Vi formåede at holde hjulene i gang takket være kunder, partnere og kolleger, som gjorde hele forskellen," siger Kim Lehmann.

Kamstrup fortsatte med at ekspandere i nye markeder igennem 24 datterselskaber og et stigende antal kanalpartnere. Kamstrup sælger nu sine løsninger i mere end 90 lande.

Med afsæt i ovenstående bedrifter og set i lyset af Covid-19 endte omsætningen i 2020 på et tilfredsstillende niveau, og ordreindgangen voksede med imponerende 7 pct. sammenlignet med 2019.

Gennem de seneste år har Kamstrup udvidet sin forretning internationalt. Den årlige ordreindgang er vokset fra 1,6 milliarder kr. i 2017 til 2,4 milliarder kr. i 2020. Det er en vækst på 50 pct. de seneste tre år.

Fortsatte investeringer

På trods af et år præget af usikkerhed fastholdt Kamstrup fokus på at sikre investeringer i fremtiden for at være med i forreste række i den teknologiske udvikling. I 2020 blev 12,5 pct. af virksomhedens omsætning investeret i innovation, teknologi og produktudvikling.

"Vores investeringsniveau i udvikling af fremtidige løsninger er helt afgørende for at kunne hjælpe vores kunder med at optimere deres forretning og bidrage til energioptimering og reduktion af vandtab," fortæller Kim Lehmann videre.

Det relativt høje investeringsniveau forventes at føre til øget ekspansion og vækst over de kommende år. På kort sigt forventer Kamstrup dog samme aktivitetsniveau i 2021 som i 2020 grundet Covid-19.

"Vi har bibeholdt et højt investeringsniveau i udvikling, og det vil vi også fortsat gøre. Innovation inden for teknologi og produktudvikling vil drive Kamstrup og vores kunder frem de kommende år. Med innovative partnerskaber med udvalgte kunder og teknologipartnere kan vi udvikle fremtidens bæredygtige løsninger, som kan gøre en positiv forskel i samfund over hele verden," konstaterer Kim Lehmann.

gs

Læs også

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.