250 ejendomme i Skanderborg Kommune bliver berørt, når togene elektrificeres

Arbejdet har været længe undervejs, men nu har flere grundejere endelig fået at vide, hvad de får i erstatning for, at togstrækningen fra Fredericia til Aalborg skal elektrificeres

Artiklens øverste billede
Banestyrelsen vil ekspropriere nogle ejendomme for at få plads til elektriciferingen af jernbanen. En række husejer kommer i klemme bla. på Banetoften 1 i Skanderborg. Hvor man skal bygge en ny og højere vejbro over jernbanen, hvor vejen kommer til at gå få meter fra stuehuset, som allerede ligger meget tæt på jernebanen

Banedanmark elektrificerer store dele af det danske jernbanenet, hvilket giver billigere og mere stabil drift, er mindre støjende og mere miljørigtigt. Men det har samtidig mere eller mindre indgribende konsekvenser for de ejendomme, der ligger tættest på skinnerne. I den forgangne uge blev en stor gruppe af grundejere i Skanderborg klogere på, præcis hvad elektrificeringen betyder for dem, og hvad de får i kompensation for de gener, elektrificeringen giver dem.

Nogle skal have fældet træer, der står for tæt på ledningsnettet. Alle grunde bliver pålagt en såkaldt eldriftsservitut, som giver nogle begrænsninger for, hvad man må på grunden. Nogle får deres hus totaleksproprieret, fordi det ligger så tæt på skinnerne, at Sundhedsstyrelsens forsigtighedsprincip omkring magnetisme overskrides i beboelsesarealet, mens andre må afstå en del af deres grund.

Det med at sætte en jordpris og taksere ulemper indgår i vores portefølje hver uge

Mette Plejdrup, kommissarius, formand for ekspropriationskommissionen og leder af kommissionens arbejde

"Vi gør alt, hvad vi kan, for at sikre, at det påvirker naboerne langs banen mindst muligt, men det kan desværre ikke undgås, at der langs visse strækninger vil være påvirkninger af naboerne i større eller mindre grad," siger Lars Blædel Riemann, områdechef i Anlæg Vest hos Banedanmark, i et skriftligt svar til JP Aarhus.

Af de 250 ejendomme, som berøres af elektrificeringsprojektet i Skanderborg Kommune, er 86 på nuværende tidspunkt eksproprieret helt eller delvist, oplyser han.

Et tungt indgreb

Det er en ekspropriationskommission, som afgør, hvilken erstatning grundejerne får – og om der skal del- eller totaleksproprieres. Mette Plejdrup har været kommissionsformand og kommissarius ved Statens Ekspropriationer i Jylland i 13 år.

JP Aarhus har bedt hende fortælle, hvordan de afgør, hvilken erstatning en grundejer skal have, og om der skal del- eller totaleksproprieres. Det vil hun gerne, men understreger, at hun taler generelt og ikke om de konkrete sager i Skanderborg.

"Ekspropriation er omtalt i grundloven. Det antyder tyngden af indgrebet," indleder Mette Plejdrup og forklarer, at kommissionen altid skal overveje omfang og nødvendighed af ekspropriation og derfor gør meget ud af at komme ud i 'virkeligheden' og tale med de folk, der bliver berørt.

Vi gør alt, hvad vi kan, for at sikre, at det påvirker naboerne langs banen mindst muligt

"Det kunne jo være, man kunne gøre tingene anderledes end det, man kan se på et kort. Men man skal huske, at der er et projekt, der skal gennemføres. Så det er ikke sådan, at vi leger ingeniører for en dag. Man bruger jo ekspropriation for at sikre, at projekter kan gennemføres."

Elektrificering af jernbanenettet

I den politiske aftale om Togfonden blev det i sin tid besluttet at nedsætte rejsetiden mellem København-Odense, Odense-Aarhus og Aarhus-Aalborg til hver en time ved at hastighedsopgradere og elektrificere strækningerne. Samtidig skal en række broer og dæmninger forstærkes og/eller ombygges.

Alle grunde langs spor, som skal elektrificeres, får såkaldte eldriftsservitutter, som bestemmer, hvad der må være på grunden.

Af samme grund griber de kun til totalekspropriation, når det er absolut nødvendigt.

Hun forklarer ekspropriation som en totrinsraket. I første trin fremlægger anlægsmyndigheden, i dette tilfælde Banedanmark, projektet for kommissionen og de berørte borgere ved en såkaldt besigtigelsesforretning. I Skanderborg fandt den sted i december 2019 på Fælleden.

Taksering

Trin to er selve ekspropriationen, hvor kommissionen vurderer, hvilken erstatning grundejere skal have, og om der skal ske hel eller delvis ekspropriation. Det vurderes ”i marken” på en såkaldt ekspropriationsforretning ud fra det materiale, som er udarbejdet af anlægsmyndigheden.

"Vi er fire medlemmer og en formand, som har mange års erfaring. Det med at sætte en jordpris og taksere ulemper indgår i vores portefølje hver uge," forklarer Mette Plejdrup.

Prisen fastsættes på baggrund af tidligere praksis og konkrete forhold. Er det landbrugsjord eller havejord, og hvilken tilstand er jorden, der skal eksproprieres, i.

"Karakter, beskaffenhed og beliggenhed er det, vi vurderer på baggrund af," siger hun uden at kunne komme det nærmere.

I det konkrete projekt er der hundredvis af ejendomme, som bliver pålagt samme eldriftsservitut, som sætter nogle begrænsninger for, hvad man f.eks. må opføre på sin grund, alt efter hvor tæt på banelegemet man er. Her er tilgangen, at i og med det er samme rådighedsindskrænkning, så er udgangspunktet for erstatning det samme – hvor konkrete forhold i form af f.eks. beplantning og omfang så tages med i betragtning.

"Men det er vigtigt, at man kan se, man er blevet behandlet på samme grundlag."

Læs også

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.