Nægter at betale huslejestigning på 50 procent

Frisør Kristina Graversen er blevet hevet i retten af sin udlejer, fordi hun nægter at betale en huslejestigning, som hun mener er urimelig

Artiklens øverste billede
Frisør Kristina Graversen, der er indehaver af Hårgalleriet på Frederiksbjerg i Aarhus, frygter, at hun ikke har råd til at fortsætte i sit nuværende erhvervslejemål, hvis huslejen stiger med 50 procent.

"Hvordan kan man få sig selv til at gøre det her midt i en corona-krise?"

Ordene kommer fra Kristina Graversen, der bag sit venlige smil afslører en frustration og magtesløshed. Hun er indehaver af frisørsalonen Hårgalleriet i Ålborggade på Frederiksbjerg i Aarhus, men selv om frisører ligesom andre liberale erhverv har været corona-nedlukkede siden december, så har Kristina Graversen haft travlt. De seneste måneder har hun nemlig kæmpet en kamp for at undgå en huslejestigning på 50 procent.

"Det er en voldsom stigning, og den vil betyde, at jeg ikke kan fortsætte med at have salonen. Så er jeg i hvert fald nødt til også selv at lave nogle store prisstigninger, men hvis jeg vælger det, så er jeg ikke i tvivl om, at jeg mister kunder, da flere af dem af studerende," fortæller Kristina Graversen.

Ender i retssag

Overraskelsen kom i november sidste år, da hun modtog et brev, hvori udlejeren, Tækker Administration, varslede, at huslejen fra marts måned ville stige med 50 procent over de næste fire år. Det betyder, at den går fra nuværende 965 kroner per kvadratmeter om året til i 2024 at ende på 1.500 kroner per kvadratmeter.

Det er en voldsom stigning, og den vil betyde, at jeg ikke kan fortsætte med at have salonen

"Jeg tænkte, at det simpelthen ikke kunne være rigtigt, og så blev jeg bare sur," fortæller hun.

I brevet forklarede Tækker Administration lejeforhøjelsen med en henvisning til paragraf 13 i erhvervslejeloven, der giver udlejeren ret til at regulere huslejen, så den svarer til markedslejen. Det argument forstår Kristina Graversen dog ikke særlig meget af, for den nye husleje per kvadratmeter er ifølge hende noget højere end hos lignende erhvervslejemål i området.

"Jeg har snakket med 12 andre erhvervsdrivende, der lejer lokaler her på Frederiksbjerg, og de har været så venlige at sende deres lejekontrakter til mig. Deres huslejer ligger på samme niveau, som den jeg har nu, og de har ikke fået varslet stigninger," fortæller Kristina Graversen, som derfor nægtede at betale den nye husleje fra marts måned.

Det betød, at Tækker valgte at stævne hende.

Domstolen fastsætter markedslejen

Louise Faber, der er advokat, ph.d. og tidligere lektor i lejeret ved Aalborg Universitet, forklarer, at Kristina Graversen ikke kan gå ud fra, at huslejerne hos de andre erhvervsdrivende i området svarer til markedslejen for det lokale, hvor hun driver frisørsalon. Der er således flere faktorer, der spiller ind, når man fastsætter markedslejen.

"Den skal afspejle, hvad en kyndig lejer og en kyndig udlejer vil aftale for det pågældende lejeforhold, hvis det skulle udlejes i dag. Man kigger på lejekontraktens vilkår, hvad lokalet skal anvendes til, størrelse og kvalitet, og så kigger man på tilsvarende lejemål. De behøver ikke nødvendigvis at ligge i samme kvarter, men de skal have en tilsvarende beliggenhed, eksempelvis i forhold til afstand til centrum eller et sted med tilsvarende kundeflow," fortæller Louise Faber.

Når en huslejestigning som i Kristina Graversens tilfælde ender med en stævning, er det fordi, det er en proces parterne har aftalt - dermed er det op til domstolen at afgøre markedslejen, hvilket kan ske på flere måder, forklarer Louise Faber.

Men i sidste ende er det jo domstolen, der fastsætter den, når parterne ikke kan blive enige

"Det kan foregå ved, at lejerens advokat og udlejerens advokat hver især kommer med lejemål, som de mener er sammenlignelige med frisørsalonen, eller det kan foregå på den måde, at en syns- og skønsmand kigger på frisørsalonen for at vurdere markedslejen," fortæller hun og tilføjer:

"Men i sidste ende er det jo domstolen, der fastsætter den, når parterne ikke kan blive enige."

Intet køkken og utæt dør

Kristina Graversen har været i frisørsalonen på Frederiksbjerg i 30 år, hvoraf de seneste 15 år har været som indehaver, og der er ifølge hende ikke blevet lavet nogle forbedringer, siden hun i 00'erne fik sat termoruder i vinduespartiet.

"Det er et meget primitivt erhvervslejemål. Jeg har ikke engang noget te-køkken, udover ved hårvasken er der kun rindende vand på toilettet, og døren var utæt i mange år," fortæller hun og oplyser, at hun var blevet lovet en ny dør, men efter at have rykket for den i flere måneder, blev den gamle dør blot repareret.

Kristina Graversen mener derfor ikke, at huslejestigningen stemmer overens med kvaliteten af lejemålet.

Hvis du er så utilfreds med den nye husleje, hvorfor vælger du så ikke bare at flytte til et andet lokale?

"Det kunne jeg også, hvis jeg havde haft en anden forretning. Som frisør er jeg afhængig af de faste kunder, som jeg har fået over flere år, og det er nok ikke alle, der vil flytte med. Det er en god placering, salonen har nu," fortæller Kristina Graversen.

Tækker havde håbet på forlig

Ejendomsadministrator Søren Schack fra Tækker Administration, som udlejer lokalet til Kristina Graversen, mener, at huslejeforhøjelsen på 50 procent passer med markedslejen.

"Vi bruger vores netværk af ejendomsmæglere til at finde frem til markedslejen, og jeg har også haft en uafhængig mægler ude for at give en vurdering, så ud fra vores kendskab er det den rigtige husleje," fortæller Søren Schack, der desuden oplyser, at det aldrig var meningen, at selve døren, som var utæt, skulle udskiftes.

"Man kan ikke bare udskifte døren, da det er en gammel bygning. Hun (Kristina Graversen, red.) har fået et nyt dørparti, som er blevet lavet hos en specialsnedker. Vi er selvfølgelig forpligtet til at udbedre skader så hurtigt som muligt, og vi har haft en tømrer i frisørsalonen flere gange for at kigge på døren," fortæller han.

Søren Schack forstår dog godt, at en huslejestigning kan være svær at få under en coronanedlukning, men han oplyser, at Tækker Administration forsøger at hjælpe deres lejere, og det har firmaet også gjort i denne sag.

”Det har været en længere proces. Vi varslede hende tilbage i november, og huslejestigningen ville først træde i kraft her fra marts måned, hvor både hun og vi regnede med, at hun for længst var åbnet igen. Det er relevant at finde en fælles løsning, og det forsøgte vi også med hende.”

Hele sagen omkring huslejestigningen kunne således være løst, da parterne var tæt på at indgå et forlig, og det ærgrer Søren Schack, at de ikke blev enige om det.

"Vi var blevet enige om at mødes på midten, men så gik hun (Kristina Graversen, red.) ikke med til, at begge parter skulle være fredede de næste fire år, hvilket betyder, at hun kunne slæbe os i retten dagen efter, hvis hun gerne ville have en lavere husleje, og det er ikke rimeligt, synes jeg," forklarer ejendomsadministratoren.

Kristina Graversen fortæller, at det er korrekt, at hun ikke ville gå med til det punkt i forliget.

"Tækker havde hele tiden gennem forligsforhandlingerne anført, at udlejer ikke ville regulere huslejen de næste fire år, og det var først efter den fælles accept af forligspunkterne, at det pludselig blev ændret til, at det var begge parter, der skulle være bundet."

Det er Søren Schack fra Tækker Administration dog ikke enig i.

"Da vi drøfter et forlig, sender jeg hende et skriv om, hvad vi kan tilbyde fra Tækkers side. Det kommer meget bag på mig, at hun anfægter, at en aftale skal gå begge veje," fortæller han.

Kristina Graversen oplyser desuden, at hun heller ikke var tilfreds med at mødes på midten, da en husleje på over 1.200 kroner per kvadratmeter ifølge hendes oplysninger stadigvæk er mere, end hvad de andre erhvervsdrivende i kvarteret betaler.

Sagen skal nu afgøres i boligretten.

Læs også

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.