Farre spiste smørrebrød og drak snaps sammen
Man kan faktisk godt høre foredrag og drikke snaps sammen i denne tid
Arrangement I Farre var de i lørdags sammen hver for sig over et arrangement med smørrebrød og snaps. må kryddersnaps til de tilmeldte, som alle udtrykte stor begejstring for initiativet.
En del havde taget imod opfordringen til at samle deres sociale boble og dermed få ikke bare en hyggelig men også social aften ud af det.
På den lokale Facebook-side 'Farre- Lige midt i Jylland' lagde folk aftenen igennem billeder og kommentarer op. På den måde var alle en lille smule sammen uden at være det.
Christian Fredberg startede aftenen med at holde en times foredrag om kryddersnapsens forunderlige verden. Han fortalte om sin egen passion for kryddersnaps, og hvorfor han som 40-årig mente, at det var tid til en voksenhobby. Han gav eksempler på forskellige fremstillingsmetoder og fortalte lidt om, hvor og hvordan man kan sanke råvarer i naturen.
Under foredraget kunne man via Facebook stille spørgsmål, og der var forslag fremme om et snapselaug i Farre.
csj