Hair Trends-saloner bliver bæredygtige

Hair Trends i Hammel og Hinnerup indgår i et nyt partnerskab med det danske frisørkoncept Park Styling, der har fokus på bæredygtighed

Artiklens øverste billede
Mette Gade driver frisørsalonerne Hair Trends, der ligger i Hammel og Hinnerup. Nu gør hun dem bæredygtige med blandt andet pant på emballagen.

forretning Til maj er det 25 år siden, at Mette Gade gik i lære som frisør.

Det skete i den salon i Hammel, som hun i dag er indehaver af. Efter endt uddannelse blev hun ansat i salonen, og da hendes mester gik på pension fire år senere, overtog hun salonen. Det var i 2004.

I 2010 åbnede Mette en søster-salon i Hinnerup under samme navn. I mellemtiden var hun også blevet mor til to børn, der i dag er 12 og 14 år gamle. Der er seks ansatte i hver salon. Ni assistenter og tre elever.

Selv er Mette hovedsageligt i salonen i Hammel, men mandag er hendes faste dag i Hinnerup. Nu tager hun Hair Trends i en ny bæredygtig retning, når hun indleder et samarbejde med Park Styling, der er et dansk frisørkoncept med fokus på bæredygtighed og faglig udvikling.

Der er flere end 50 saloner landet over, der er tilknyttet Park Styling, og de er alle drevet af selvstændige frisører ligesom Mette.

"Coronaen har selvfølgelig været træls med nedlukning og det hele. Men til gengæld har den givet mig mulighed for at tænke over, hvordan jeg gerne vil udvikle mine saloner. Med Parksamarbejdet får jeg et stærkt fællesskab med andre selvstændige, en nyudviklet bæredygtig produktserie og adgang til rigtig gode kurser for både mig og mine ansatte. Jeg glæder mig meget til at komme i gang med det hele," siger Mette Gade, indehaver af Park By Hair Trends i Hammel og Hinnerup.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen