Norddjurs søger ikke lejr med 40.000 spejdere

Tilhængere ændrede mening til mødet i kommunalbestyrelsen og gik nu imod

Artiklens øverste billede
Det bliver ikke i Norddjurs, de unge spejdere skal børste tænder ved landslejren - som de her gør i 2017, da lejren var placeret i Sønderborg, hvor kommunen smed tæt ved 30 millioner kroner i projektet. Det vil man ikke i Norddjurs.

NORDDJURS Uenighed i udvalgene om ja eller nej til at søge værtsskabet for den store Spejdernes Lejr i 2026 endte i kommunalbestyrelsen med så megen enighed, at det ikke var nødvendigt med en afstemning for at fastslå, at Norddjurs ikke skal rumme de mange spejdere. I hvert fald ikke i 2026.

Det er et arrangement af de større, vi snakker om. Med op til 40.000 deltagende spejdere fra hele Norden på besøg i en sommeruge. Men der skal også mange kommunale kroner op af kassen, hvis man skal være vært. Anslået mindst 30 millioner kroner.

Lejren blev i 2017 holdt i Sønderborg, hvor man ifølge udbudsmaterialet havde et budget på 37 millioner kroner, hvoraf de knap otte millioner kroner kom fra fonde, mens værtskommunen finansierede resten. Til gengæld kunne man glæde sig over, at lejren skabte en omsætning på 44 millioner kroner.

Forslaget om at søge værtsskabet havde inden tirsdagens virtuelle kommunalbestyrelsesmøde været behandlet i Kultur- og Fritidsudvalget og i økonomiudvalget, og ingen af stederne var politikerne enige om en fælles retning, og det var socialdemokraten Bente Hedegaard, der fik den i kommunalbestyrelsen ved at benytte sig af standsningsretten.

Interessant event

Venstres Lars Østergaard, der er formand for Kultur- og Fritidsudvalget, kaldte spejderlejren for en "interessant eventmulighed.

"Vi kan få besøg af 40.000 spejdere - flere end der er indbyggere i Norddjurs, og det kunne være interessant med et samarbejde med andre kommuner, men desværre har både Randers og Syddjurs sagt nej - og det samme har vores egen forvaltning indstillet. Men vi er et mindretal i udvalget, som er stemt for at søge værtsskabet. Men der er da flere problemstillinger. Ikke mindst økonomien, for hvor dyrt bliver det for kommunen? Og hvad vil det give os af ekstra besøgende - og hvad vil det betyde for vores detailhandel? Jeg ved godt, at det kan være svært at lave en økonomisk beregning, men det kan eksperter vel finde ud af. Og det kan også være en udfordring at finde en plads, der er stor nok. Kommunen råder ikke selv over en, så der skal forhandles med lodsejere. Men det er først i 2026, så der er tid nok - og vi kan vel også spare op. Hvis vi vil det her, så kan vi selvfølgelig også," sagde han.

Borgmester Jan Petersen, (S) var enig i, at der ikke findes et samlet kommunalt ejet areal.

"Men der må kunne findes en plads i både i Auning og Grenaa - efter forhandling med lodsejere," sagde han.

Overstået på en uge

Borgmesteren blev suppleret af partifællen Bente Hedegaard: "Det er vigtigt at få det her sat i perspektiv. Hvad kan det tilføre Norddjurs Kommune?. Men vi skal have de kritiske briller på, og vi skal tænke os godt om. Det er et rigtig godt projekt, men hvad får borgerne i kommunen ud af det? Det er et dyrt og tungt projekt. Og har vi kompetencerne i kommunen? Alene at finde et egnet areal er kompliceret. Der skal laves afløb, veje, stier og parkering. Og det hele er overstået på bare en uge, så det er mange penge at bruge på et usikkert projekt. Jeg synes, at det er bedre at bruge pengene på andet. Det her er ufatteligt mange penge, som ikke giver varige værdier, så jeg vil ikke stemme for."

Mads Jensen fra de konservative: "Økonomiudvalget har tidligere sagt nej til en lignende ansøgning. Det her er et meget dyrt arrangement og det er svært at finde pladsen til det. Så jeg støtter ikke længere et ja, som jeg gjorde det i udvalget. Jeg er blevet klogere."

"SF har hidtil været betinget positive, fordi vi ville have Syddjurs med. Det vil Syddjurs så ikke. For 30 millioner kroner kan der renoveres meget på skoler, børnehaver og andre steder. Vi har ikke de penge til at brænde i lommen. Men ærgerligt, for vi har jo natur at vise frem - som vi alle selv holder af. Alle økonomiske valg medfører også et fravalg - også her. Vi er der ikke endnu, men spejderne skal da bare spørge igen," sagde SF's Aleksander Myrhøj.

Diana Skøtt Larsen fra Dansk Folkeparti havde stemte for i udvalget for at søge værtsskabet.

"Jeg så det som en fantastisk mulighed for at lokke folk til Norddjurs. Men set i lyset af de nye oplysninger, så ændrer jeg også mening og siger nej tak. Det vil være det rene gætteværk at lægge et budget, men dejligt hvis vi havde pladsen og muligheden. Vi må nøjes med mindre arrangementer indtil videre," sagde hun.

"Det er ulykkeligt, at vi ikke kan være med her. Det ville da kunne mærkes specielt i Grenaa. Pladsen kunne vi sikkert godt finde - der har tidligere været en stor sommerlejr ved Stensmark. Men det her er jo dyrere end et pingvincenter, så jeg må hellere sige nej tak," sagde socialdemokraten Niels Basballe.

Ønskelisten klar

Partifællen Allan Gjersbøl Jørgensen fulgte op: "Mine drenge er spejdere, men på trods af det, så lugter det her mere af fest end af hverdag. Hvis vi virkelig kan finde 30 millioner kroner, så kan jeg hurtigt finde en anden ønskeliste at tage i brug."

Jens Meilvang fra Liberal Alliance: "Vi er heller ikke med. Det kunne være rigtig godt og spændende, men vi diskuterer jo stadig børnehavelukninger og 10. klassestilbud til vore unge. Vi skal levere kernevelværd til vores borgere og kan ikke forstå, at en liberal udvalgsformand vil være med til at bruge så mange penge på en uges arrangement."

Den socialdemokratiske gruppeformand Hans Fisker Jensen: "I budgetforhandlinger manglede vi penge til anlæg, så mon ikke det er bedre med investeringer her."

Fra Venstre lød det fra Kasper Bjerregaard: "Vi har en strategisk pulje under økonomiudvalget - og det er vel det her sådan en pulje skal bruges til."

Ulf Harbo fra Enhedslisten, der tog forbehold i Økonomiudvalget, valgte på kommunalbestyrelsesmødet at følge flertallets indstilling.

Ikke opera - men ballet

Og Jan Petersen forsøgte at runde debatten af: "Der har været et godt afsæt i denne sag fra Lars Østergaard. Vi skal have noget at samles om som kommune. Men hvad? Vi er nødt til at bygge strategiske profiler op. Så langt rækker enigheden. Men får vi det nødvendige afkast her? Det er jeg tvivlende over for. Jeg har som borgmester deltaget i Holstebro og Sønderborg. Begge steder et stort og fantastisk arrangement. Men er det event, som kan give os en varig effekt. Vi har allerede en stærk tradition i Kattegat Cup - den giver omsætning i Grenaa. Vi har koncerter på Meilgaard. Og opera kommer til Sostrup," sagde han og mente vist ballet. For det er jo Verdensballetten, der i 2021 skifter Møllerup Gods ud med Sostrup Slot.

"Vi har stadig behov for at rette op i Norddjurs. Men skal være plads til branding."

Lars Østergaard takkede derpå for god og sober debat.

"Jeg kunne se i udvalgsbehandlingen, at der ikke ville være flertal. Men vi kan ikke blive ved mede kun at tage skridt, der går i andres fodspor."

Legede journalist

Hvorefter Steen Jensen fra Dansk Folkeparti sluttede af med at lege journalist, da han gentog det geniale spørgsmål i sin tid fra TV2 Østjylland, da Aarhus blev udpeget som europæisk kulturhovedstad 2017 - nu formuleret til Lars Østergaard: "Hvis det nu betyder så meget at være kulturby, hvem var det så før Aarhus. Hvis du ikke svarer, vil jeg tage det som et bud på, at du ikke ved det," lød det fra Steen Jensen.

Men Lars Østergaard svarede ikke.

Så for at få det helt på plads, så var det den daværende borgmester i Aarhus, Nicolai Wammen, (S) og den konservative rådmand, Marc Pereira Christensen, der ikke kunne svare på TV2 Østjyllands spørgsmål på kajkanten i Aarhus dengang.

Wammen har siden forklaret, at han lige efter allermest havde lyst til at hoppe i havnen.

Det rigtige svar var iøvrigt, at kulturhovedstæderne, da Aarhus blev udnævnt, var Turku i Finland og Tallinn i Estland.

Læs også

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.