Første valgforbund i Norddjurs

Liberal Alliance og Nye Borgerlige, der opstiller for første gang, går sammen til kommunalvalget

Artiklens øverste billede
Spidskandidater for Nye Borgerlige og Liberal Alliance til kommunalvalget - Jens Kannegaard Lundager t.v. og Jens Meilvang.

NORDDJURS Det første valgforbund er indgået i Norddjurs Kommune forud for kommunalvalget tirsdag 16. november. De to højrefløjspartier Liberal Alliance og Nye Borgerlige har indgået valgforbund.

De to partier fortæller i en pressemeddelelse, at for at undgå stemmespild på den borgerlige fløj til kommunalvalget i november, har Liberal Alliance og Nye Borgerlige indgået valgforbund.

"Vi vil med valgforbundet sikre maksimal indflydelse for dem, der stemmer på vores partier, da vi med valgforbundet minimerer risikoen for stemmespild," hedder det i pressemeddelelsen.

Fælles mål efter valget

De to partier har også flere fælles mål for kommunen.

"Et af de punkter, vi er helt enige om er, at vi skal have mere fokus på udvikling i landområderne. Vi ser gang på gang, at der skabes utryghed i vores landområder, når skoler og børneinstitutioner er lukningstruede. En utryghed der ødelægger vækst- og bosætningsmulighederne. Begge partier vil efter valget sammen være garanter for udvikling og ikke afvikling af vores landområder. Samtidigt vil begge partier arbejde for bedre økonomistyring af kommunens betroede skattekroner, så vi undgår utilsigtede besparelser, der i sidste ende koster kommunen økonomisk. Vi ønsker også i begge partier at give mere indflydelse til de bestyrelser, der sidder på skoler og i institutioner rundt i kommunen. Vi skal væk fra, at bestyrelserne bliver et høringsorgan til kommunalbestyrelsen og frem til, at bestyrelserne er det reelle styringsorgan på skolen eller i børnehaven, hedder det i pressemeddelelsen.

Borgmesterkandidat

Sammen med det fælles valgforbund oplyser Nye Borgerlige samtidig, at de peger på Jens Meilvang fra Liberal Alliance som deres borgmesterkandidat efter kommunalvalget.

"Selv om vi er to forskellige partier og på trods af, at vi har forskellige holdninger til flere områder, så har vi også mange fælles holdninger til, hvordan vores kommune skal drives. Jeg ser frem til samarbejdet og takker for den tillid, Nye Borgerlige har udvist mig," siger Jens Meilvang.

"Vi har valgt at pege på Jens Meilvang fra Liberal Alliance som borgmester, da vi mener han vil kunne tilføre ny dynamik og forandring i kommunalbestyrelsen, og dermed i hele Norddjurs Kommune. Og vi ser frem til samarbejdet. Nye Borgerlige har selvfølgelig også fokus på flygtninge/indvandrer-politikken, med konkrete løsningsforslag," siger Jens Kannegaard Lundager, der er spidskandidat for Nye Borgerlige.

Minimere stemmespild

Et valgforbund er et valgteknisk samarbejde, der indgås mellem politiske partier eller lister for at minimere stemmespild og for at maksimere antallet af mandater, der tilfalder partierne i valgforbundet.

I Danmark kan der indgås valgforbund ved kommunalvalg, regionalvalg og Europa-Parlamentsvalg, men ikke ved folketingsvalg.

Konsekvensen er, at vælgeren reelt ikke ved, om man støtter den ene, den anden eller for den sags skyld den tredje, når der er indgået valgforbund - men hvis partierne eller listerne er enige, har det måske heller ikke den store betydning.

Nye Borgerlige debuterer ved kommunalvalget altså med Jens Kannegaard Lundager som spidskandidat. Han var tidligere aktiv i Dansk Folkeparti - og den kendsgerning har den politisk særdeles aktive Henrik Holmsted Pedersen, der tidligere har været aktiv i så forskellige partier som Venstre og Enhedslisten - som han begge har forladt - ikke været sen til at notere sig. Han har fundet et Facebookopslag fra 2019 fra Jens Kannegaard Lundager, hvor han - som aktiv i Dansk Folkeparti - advarer mod at stemme på Nye Borgerlige - og erklæret sig enig med Jens Kannegaard Lundager i den advarsel. Nu stiller han så op for samme parti. Mon ikke det giver basis for et par spørgsmål til vælgermøderne, når de kommer?

På Facebook kommenterer Jens Kannegaard Lundager selv interessen for sit partiskifte således: "Jeg stoppede i DF i 2019 efter intern uenighed, som jeg ikke har haft behov for at debattere offentligt. Vi skiltes som gode politiske venner og jeg blev medlem af Nye Borgerlige Norddjurs. Jeg støtter et parti som Nye Borgerlige for jeg er træt af mudderkastning og personlige angreb, nu skal vi have gjort noget ved vores skønne kommune, så vi igen kan være stolte af den, og ikke bare vores smukke natur."

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.