Ørsted Biograf har sund økonomi trods coronatid

De frivillige biograf-ildsjæle står på spring for at vise film igen

Artiklens øverste billede
Ørsted Biograf har været lukket siden midten af december og de frivillige biografildsjæle glæder sig til igen snart at kunne slå dørene op. Foto: John Pedersen

ØRSTED "Heldigvis har Ørsted Biograf en sund økonomi, så vi skal nok klare os".

Sådan lyder meldingen fra Kirsten Bjerg, formand for den store flok af ildsjæle og filmentusiaster, der i årevis har drevet den lille, hyggelige landsbybiograf i Ørsted.

Som landets øvrige biografer - og lignende kulturinstitutioner - har biografen været hårdt ramt af de skiftende grader af nedlukning.

Hvornår sker det?

Og i dag er det også usikkerheden om, hvornår det igen bliver muligt at opleve en film på det store biograflærred, der er det store samtaleemne hos folkene bag biografen i Ørsted.

"Vi glæder os alle til at se vores mange glade biografgængere igen, lige så snart det er muligt".

Kirsten Bjerg fortæller videre, at den årlige generalforsamling, der efter vedtægterne skulle holdes inden udgangen af marts, i første omgang er udsat til 19. maj

"Vi har lige sendt et brev ud til alle vores medlemmer med anmodning om betaling af støttemedlemskab. Heldigvis tror vores medlemmer på os, og det er vi vældigt glade for".

Januar-film er klar

Siden midten af december har Ørsted Biograf været lukket på grund af corona. Hvornår den kan åbne igen og man så kan vise alle de gode film, der måtte tages af plakaten i januar er uvist.

"Det er film som Retfærdighedens ryttere", "Falling", og "Lillle Sommerfugl" .

Planen er, at vise dem lige så snart det er muligt.

Vilkårene ukendte

"På hvilke vilkår vilkår vi kan genåbne, ved vi ikke på nuværende tidspunkt. I vores hoveder udspiller der sig flere scenarier. Skal folk dokumentere, at de er nytestede og kan forevise negativ corona-test? Skal man sidde med så stor afstand, at der næsten ikke kan være nogen i biografen? Skal man sidde med mundbind?

Kirsten Bjerg fortæller, at der på nuværende tidspunkt ikke er nogen meldinger fra myndighederne, så biograffolket i Ørsted må væbne sig med tålmodighed.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen