Pernille åbner "Forrådskammeret" 1. april

Stille og roligt start uden den helt store åbningsfanfare men tager senere revanche når coronaen tillader det

Artiklens øverste billede

AUNING Det er bestemt ingen aprils-nar, når Pernille Hansen fortæller, at hun åbner sin nye butik "Forrådskammeret" på Centervej i Auning på dagen, der ellers traditionelt er forbeholdt en god del spøg og skæmt i det offentlige rum.

Forrådskammeret åbner i de lokaler som tidligere var beboet af Cafe Bondepigen og endnu tidligere hjemsted for Apetit i mange år.

Pernille, der oprindelig er fra Aarhus, men nu er flyttet til Auning får lidt familiær assistance af sin kæreste Nikolaj Duun og moderen Pia Mortensen, der blandt skal tage sig af bogholderiet.

Men det bliver Pernille selv, som kunderne komme til at møde, når de stikker næsen indenfor i Forrådskammeret.

Uddannet kok

Pernille er uddannet kok i Aarhus og har suppleret med en bartender-skole i Spanien.

Hun har været ansat som bartender "Ved Åen" i Aarhus og har hele sin læretid udi kokkefaget slået sine kulinariske folder på Hotel Comwell i Aarhus.

Placering i top

Ikke at forglemme har Pernille Hansen deltaget i DM i Chokolade og DM i Skills og altid haft stor fokus på at hun en dag ville ud og blive selvstændig med foden under eget køkken.,

Det er så blevet til virkelighed i de fine og lyse lokaler, der ligge centralt Auning med SuperBrugsen som nærmeste nabo og med en stribe udvalgsbutikker i detailhandlen rundt omkring, så der er en stor trafik i området omkring Forrådskammeret".

Stille og rolig start

Pernille har tænkt sig at starte lidt forsigtigt ud, så ingen skal forvente det helt store brag af en åbningsfanfare og festivitas"

Det er jo heller ikke lige det, som er det mest oplagte i en tid, hvor corona-begrænsningerne stadig sætter de naturlige grænser for, hvad der er muligt.

"1. april er en god dato. Og så har folk jo Påskeferie. Men vi ønsker at starte stille og roligt og så arbejde os op".

Pernille starter ikke ud med en mega-stor åbnings-festivitas, hvor man kan komme ind og sidde og nyde et måltid mad.

Det bliver heller ikke så meget traditionelt take-away i den forstand, at man kan komme ind og købe en færdig varm ret og tage med sig hjem.

"Jeg er jo alene kok her og vil gerne kunne stå inde og byde folk velkommen og tage en snak i stedet for jeg skal stå fuldstændig koncentreret om at lave alt mulig take-away på åbningsdagen".

Lokale leverandører

"Det kunderne kan få er det forskellige nicheprodukter, man kommer til at kunne finde i Forrådskammeret. Det er kurve, bøger, garn og en række smarte interiør-ting. Og så vil der være fyldt op med de hjemmelavede lækkerier indenfor chokolader og syltede produkter, ligesom man kan forsyne sig med brød, kager og salater".

Kvinden bag "Forrådskammeret" vil også gøre en del ud af dejlige hjemmelavede brød lavet på surdej. ligesom hylderne vil blive fyldt op med alskens produkter, der leveres af lokale leverandører.

"Jeg er på udkig efter lokale producenter. Det kunne være honning, røgvarer og gerne søde sager som lakrids eller slik".

Pernille er også interesseret i lokale små hobbyarbejder eller kunstjåndværk som fuglehuse, flettede kurve eller ting i keramik eller glas.

Mulighederne er mange, blot gælder at det skal være fra folk i lokalområdet.

Masser af genbrug

De fine, store lyse lokaler er blevet udstyret med stole, borde og andet som Pernille har været ude og finde blandt i "Byens Butik" i Allingåbro og genbrugsbutikken i Ørsted.

"Jeg har købt ind af genbrug af både service og møblement, Der er jo rigtig mange gode ting at finde her".

Efter åbningen 1. april er det kun tiden der kan vise, hvornår det bliver muligt at tage revanche i forhold til det som er muligt for tiden med de gældende corona-begrænsninger.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen