Hurtigtests i fire byer i uge 12
Ulstrup, Laurbjerg, Thorsø og Hinnerup kan i næste uge præsentere hurtigtests for corona
I den kommende uge kan man blive hurtigtestet uden tidsbestilling rundt om i kommunen. Ud over Rønbæk Idrætscenter, Ådalsvej 96 i Hinnerup, som længe har været åben, vil der i uge 12 også være åbent følgende steder:
- Ulstruphallerne, Nattergalevej 10 i Ulstrup: Mandag og fredag kl. 14-19
- Laurbjerghallen, Skolevej 8b i Laurbjerg: Tirsdag kl. 14-19
- Tungelund Aktivitetscenter, Tungelundvej 9b i Thorsø: Onsdag kl. 14-19
- Og altså Rønbæk Idrætscenter, Ådalsvej 96 i Hinnerup: Hverdage kl. 14-19 og weekender kl. 11-16.
Der testes i næsen med den nye, kortere podepind.
De faste teststeder
Ud over hurtigtest-stederne er der fortsat PCR test i både Hammel og Hadsten - der testes i halsen med tidsbestilling via coronaprover.dk .
Det foregår her:
- Kultur- og Sundhedscenteret InSide, Dalvej 1a i Hammel: Alle ugens dage fra kl. 9-16.
- Hadsten Kultur- og Idrætscenter, Hadbjergvej 12 i Hadsten: Alle ugens dage fra kl. 9-16.
csj