Gammel kending bag slagterdisken

Jens Pedersen, der drev Østergades Slagter, skal nu servicere kunderne hos Den Stolte Slagter i Grenaa

Artiklens øverste billede
De stolte slagtere Peder Bertelsen t.h. og Tage Severinsen i midten er glade for at kunne byde Jens Pedersen tilbage til Grenaa.

GRENAA En gammel kending er vendt tilbage til slagterbranchen i Grenaa. Jens Pedersen, der var den sidste indehaver af Østergades Slagter, står nu bag disken hos Den Stolte Slagter i Grenaa Slagtehus på Tempovej. Og her glæder han sig til at tage imod de mange kunder og give dem gode tips til både frokostbordet og aftensmaden. Nye ideer er klar til at blive prøvet af i den kommende tid.

Det er Peder Bertelsen og Tage Severinsen, der står i spidsen for virksomheden, og de er glade for, at det er lykkedes at lokke Jens Pedersen tilbage til Grenaa.

"Endnu en af Pouls drenge er dermed tilbage i byen", siger Peder Bertelsen - og hentyder dermed til den kendsgerning, at både ham selv og Jens er udlært hos Poul Jensen, som i sin tid selv drev Østergades Slagter - og Poul Jensen slår såmænd stadig sine folder hos Den Stolte Slagter, hvor han blandt andet er at finde i butiksvognen, når den holder på havnen i Ebeltoft.

Jens Pedersen blev udlært tilbage i 1994, og han overtog senere sin gamle læreplads, men måtte dreje nøglen i Østergade. Siden fik han job som pølsemager i Kvickly i Ebeltoft og senere til Egå Slagteren - og det er herfra, at han nu vender tilbage til Grenaa. Bopælen har han alle årene haft i Hammelev, så nu bliver der væsentligt kortere på arbejde.

I Grenaa skal han have ansvaret for butikken og sørge for den rette kundeservice. Han skal først og fremmest være i butikken på Tempovej, men kan naturligvis også træde til i slagtevognen, når den holder på Østerbrogade i Grenaa hver mandag.

"Med ansættelsen af Jens får vi en brik mere at arbejde med, når vi skal planlægge og have tingene til at gå op," siger Peder Bertelsen.

Læs også

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.