Kirke genindfører altergang i påsken

Kirkegængerne i Voldum-Rud kan nu gå til fælles nadver

Artiklens øverste billede
Voldum Kirke.

folkekirken Efter en længere periode med gudstjenester uden nadver har menighedsrådet i Voldum-Rud besluttet, at kirkegængerne Skærtorsdag skal have mulighed for at tage del i det fælles måltid, som Jesus ifølge fortællingerne til denne dag indstiftede sammen med sine disciple.

"At deltage i nadveren betyder meget for mange mennesker, som opfatter det lidt som, at tavlen vaskes ren, at man får en ny chance til at gå ud i hverdagen og begynde på en frisk. Og så er det samtidig et led i gudstjenesten, der understreger, at Gud er nærværende og tilstede i elementerne, brød og vin," forklarer sognepræst René Høeg i en pressemeddelelse.

Gudstjenester må fortsat kun vare 30 minutter, og der skal fortsæt være mindst 7,5 kvadratmeter pr. person, så der må være 25 kirkegængere ad gangen i Voldum Kirke plus nogle stykker i våbenhuset.

Altergangen bliver derfor ikke, som man kender det. Det foregår siddende på bænkene, hvor alle på samme tid indtager først brødet og så vinen. Det sikrer, at gudstjenesten ikke overskrider tidsrammen, og folk ikke kommer for tæt på hinanden. Hver kirkegænger får udleveret et lille nadver-kit bestående af et bæger med låg med vinen og en lille oblat. Det hele er hygiejnisk pakket, oplyser kirken.

"Der er noget særligt ved at sidde skulder ved skulder omkring knæfaldet til altergang, men sådan bliver det ikke lige nu. Men jeg glæder mig over, at vi nu finder en gudstjenesteform, som gør, at vi trods alt kan holde nadver. En del har savnet det," siger René Høeg.

Det er meningen, at nadver igen bliver en del af alle gudstjenester i Voldum Kirke, med mindre restriktionerne forandrer sig de kommende uger og måneder.

Da Skærtorsdag er en særlig dag, er der også et lille ’to-go-nadver-kit’ til gudstjenestedeltagerne, som man kan tage med hjem, når det nu ikke er muligt at spise en god middag sammen, som ellers var planlagt.

"Det skal nok blive nogle gode påskedage. Ordene har det med at nå mennesker, også selvom ydre forhold nogle gange besværliggør det," siger sognepræst René Høeg.

jr

Læs også

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.