Minimumsnormeringer: Politikere vil have flere pædagoger i børnehøjde

Syddjurs politikere afviser at skulle bruge mange penge på at dække følgeomkostningerne ved at indføre minimumsnormeringer i børnehaver og vuggestuer

Artiklens øverste billede
Der er stor opbakning i FI-Udvalget til, at børnehaver og vuggestuer får flere pædagoger i hverdagen. Arkivfoto: Lars Norman Thomsen

DAGTILBUD Regeringen lavede i december 2020 en aftale med Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet om minimumsnormeringer i daginstitutionerne ude i kommunerne fra 2024 og et løft af normeringer i årene frem til da.

Målet er at realisere BUPL-modellen:

  • Én fuldtidsansat pædagog til tre indskrevne børn i vuggestue
  • Én fuldtidsansat pædagog til seks indskrevne børn i børnehaven
  • Mindst 80 procent af det personale, der beskæftiger sig med børn, skal være uddannede pædagoger
  • Aftalen skal sikre bedre normeringer i vuggestuer og børnehaver i hele landet
  • Med finansloven for 2021 blev der afsat 200 mio. kr. årligt i 2021-2023
  • 400 mio. kr. i 2024
  • 200 mio. kr. årligt fra 2025 og frem til hurtigere indfasning af minimumsnormeringer, der skal træde i kraft allerede i 2024
  • De afsatte midler på finansloven for 2021 kommer oven i midlerne afsat på finansloven for 2020: Partierne afsætter således allerede i år 800 millioner kroner til mere pædagogisk personale
  • Alt i alt investeres der i 2024 og frem ca. 1,8 mia. kr. hvert eneste år

Følgeomkostningerne?

Så langt så godt, men nu skoser Kommunernes Landsforening repræsenteret ved sin formand, Aarhus borgmester Jacob Bundsgaard (S), forligspartierne for ikke at ville betale de udgifter, der følger med flere ansatte pædagoger ude i felten: arbejdsmiljø, efteruddannelse, forsikringer og stole til de nye pædagoger. Det gør han til Danske Kommuner.

For at få dækket omkostningerne skal 20 procent eller op til 360 millioner ud af de 1,8 mia. kroner bruges til dette formål, når minimumsnormeringer er et lovkrav fra 2024.

"Det er helt normalt, at man regner med 20 procent, så man ikke skal lave detaljerede beregninger, hver gang kommunerne får en ny opgave," udtaler Jacob Bundsgaard til Danske Kommuner.

Masser af uklarheder

Adresseavisen har spurgt medlemmerne af Udvalget for Familie og Institutioner, som har ansvaret for skoler og dagtilbud, om det virkelig kan være rigtigt, at der skal afsætte hele 20 procent til at dække omkostningerne ved at ansætte flere pædagoger, og om det er gængs praksis i Syddjurs? Endvidere hvad forældre, børn og personale i børnehaver og vuggestuer reelt kan forvente af fremskridt, når minimumsnormeringer bliver et lovkrav?

  • Kirstine Bille (SF):
Kirstine Bille (SF) og Jesper Yde Knudsen (Ø): Foto: Lars Norman Thomsen

"KL har hverken påbudt eller anbefalet at bruge 20 procent til administration, blot gjort opmærksom på, at sådan er det i nogle kommuner, og derfor kan denne praksis også fortsætte.

Det er en årelang praksis i Syddjurs Kommune at have meget lave omkostninger til administration af dagtilbudsområdet. Derfor er forældrebetalingen også forholdsvis lav sammenlignet med nabokommuner, selv om vi fastholder forældrebetalingen på 25 procent af de faktiske omkostninger.

Forældre og børn kan således forvente, at de tilførte midler til minimumsnormeringer anvendes netop til at sikre færre børn pr. voksen i vores institutioner."

  • Michael Aakjær (S):

Michael Aakjær (S). Foto: Syddjurs Kommune

"Med de ekstra midler er vi optaget af de fortsat uafklarede spørgsmål: Hvordan opgøres personalenormeringerne? Taler vi om antal af uddannede pædagoger eller om pædagogmedhjælpere? Opgøres det på kommunalt plan eller på institutionsplan? Altså selve kvaliteten af tilbuddene optager os.

Traditionelt er vores andel af uddannede pædagoger i institutionerne i Syddjurs høj. Det skal den fortsat være. Men vi ser ind i en fremtid, hvor der bliver behov for flere pædagoger, hvor børnetallet stiger i Syddjurs, og derfor kommer vi til at skulle 'kæmpe' om pædagogerne med vores nabokommuner, så derfor skal vi også med midlerne sikre gode forhold for børnene og et godt arbejdsmiljø for medarbejderne."

  • Jesper Yde (Ø):

"I Enhedslisten går vi ind for minimumsnormeringer i børnehøjde (ude i den enkelte institution, red). Vi mener, at normeringerne skal gælde hver institution, og at de skal bruges til at ansætte mere pædagogisk personale, så der kan blive flere voksne omkring børnene.

Hvis ikke vi insisterer på, at det skal være forbedringer i børnehøjde, vil vi ikke få det løft af kvaliteten som vores børn har brug for, og som vi gik til valg på."

  • Jørgen Ivar Mikkelsen (V):
Jørgen Ivar Mikkelsen (V). Arkivfoto

"I Syddjurs har vi lave udgifter til børnepasning, på trods af, at vi på personalenormering er godt med. Af det følger, at 'udenomsomkostningerne' i Syddjurs er lave.

Det skal de fortsat være, og som jeg forstår det, er det også blot en mulighed at anvende op til 20 procent. Det kan dog være relevant at kigge på, om der er kompetenceområder, der trænger til at blive styrket i form af efteruddannelse. Tilsvarende er vi jo igang med udvide og udvikle institutionskapaciteten (Nye daginstitutioner i Hornslet og Knebel, red.) i kommunen, hvilket også kan bevirke øgede lejeudgifter. Når det er sagt, skal den størst mulige andel af løftet gå til personaleressourcer."

  • Christoffer Pedersen (V):

Christoffer Pedersen (V). Foto: Syddjurs Kommune

"Det er alt for meget med 20 procent. Generelt skal vi da i kommunerne blive bedre til at sikre at pengene går direkte til kerneopgaven, som er de 'varme hænder' ude i institutionerne.

Men det ændrer jo ikke på, at det er en 'Christiansborg-classic', at sende penge ud til kommunerne til eksempelvis minimumsnormeringer uden at tage tilstrækkeligt hensyn til, at det selvfølgelig vil medføre ekstraudgifter for kommunerne, hvis man ikke også sender penge med til de ting, der ligger udover selve personalet. Og det ved regeringen og støttepartierne jo i øvrigt også udmærket godt."

"Så hvis de vil have minimumsnormeringer – som jeg i øvrigt synes er en fremragende ide – så bør de selvfølgelig også betale den fulde ekstraudgift. Ellers pynter de sig jo reelt med lånte fjer."

Røg i kassen i 2020

Syddjurs Kommunes budget for 2021 blev vedtaget med stemmer fra Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten og Alternativet, mens den blå undlod at stemme.

Budgetflertallet vedtog også at flytte startalderen for børnehavebørn til tre år (fra de nuværende 2,9 år, red.).

Et lidt andet politisk flertal med de blå (minus to DF'ere og Yde) vedtog i april 2020 at genåbne 2020-budgettet, fordi kommunens kassebeholdning var under pres. Det kostede også daginstitutionsområdet 1,5 mio. kroner. Heraf aftalete partierne bag Budget 2021 at pille 0,5 mio. kr. af i 2021, mens den sidste mio. kroner fjernes i 2022.

"Så den første portion af penge fra Folketinget til minimumsnormeringer i 2020 gik i Syddjurs Kommune hverken til administration eller til mere pædagogisk personale, den røg direkte i kommunekassen," konstaterer Jesper Yde Knudsen.

I Budget 21 fik han derfor skrevet ind i forligsteksten at: "Forligspartierne er enige om, at ekstra midler fra regeringen til sikring af minimumsnormering i dagtilbud og et løft af folkeskolen, fuldt ud skal tilføres disse områder."

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.