Ny topchef i Frode Laursen

Thomas Corneliussen bliver ny administrerende direktør efter ejer Thorkil Andersen, der træder et skridt tilbage og bliver formand for bestyrelsen

Artiklens øverste billede
Thomas Corneliussen (til venstre) bliver ny administrerende direktør i Frode Laursen A/S efter Thorkil Andersen, der har ejet og ledet virksomheden siden 1988.

Frode Laursens mangeårige ejer Thorkil Andersen trækker sig som administrerende direktør og fortsætter som bestyrelsesformand for logistik- og transportvirksomheden med hovedsæde i Vitten.

"Frode Laursen har fyldt meget i mit liv og vil fortsat gøre det. Nu får jeg en anden rolle som bestyrelsesformand, hvor jeg glæder mig til at følge Frode Laursen lidt mere på afstand og stadig tage del i den strategiske udvikling af virksomheden," siger Thorkil Andersen i en pressemeddelelse.

Thorkil Andersen har ejet og ledet virksomheden siden 1988, men 1. april overlader han direktørposten til 55-årige Thomas Mølschow Corneliussen.

"Med valget af Thomas Corneliussen vil vi fortsætte den positive udvikling i forhold til kunder, styrkelse af organisationen samt fokus på den grønne omstilling. Samtidig tilpasser vi virksomheden, så vi fremover yderligere kan styrke samarbejdet med vores kunder. Med Thomas sikrer vi kontinuitet for medarbejderne, fordi han har en dyb forståelse for virksomheden og dens værdigrundlag," siger Thorkil Andersen.

Erfaren direktør

Thomas Corneliussen er uddannet HD i Logistik og har en bred baggrund indenfor logistik og transport i Danmark og udlandet. I de seneste fire år har han siddet i direktionen i Frode Laursen. Inden da var han i 12 år administrerende direktør i Skanol A/S, som er delvist ejet af Frode Laursen koncernen.

"Frode Laursen er en helt særlig virksomhed med stærke værdier og usædvanligt dedikerede og fagligt dygtige medarbejdere i fem lande. Jeg glæder mig til at overtage ansvaret og fortsætte den gode udvikling, som virksomheden er inde i. Strategien ligger fast, og vi har et stærkt grundlag for at udvikle Frode Laursen yderligere gennem de kommende år i et marked præget af hård konkurrence samt fokus på grøn omstilling og digitalisering," siger Thomas Corneliussen fortsætter:

"Det er lidt specielt at tage over efter en stærk ejerleder, men vi har forberedt os grundigt og har en stor gensidig respekt og tillid opbygget gennem mange års samarbejde i koncernen. Desuden har vi med en ny, fremtidssikret struktur og styrkelse af den øvrige ledelse skabt en stærk platform for de kommende år, hvor kunderne vil komme endnu mere i fokus."

Frode Laursen

Bestyrelsen i Frode Laursen A/S fortsætter som hidtil bortset fra, at Thorkil Andersen indtræder som formand i stedet for Kim Frimer, der fortsætter som bestyrelsesmedlem. Kim Frimer fortsætter som formand for bestyrelsen i moderselskabet TA Logistics A/S, hvor også Annie Thomsen sidder.

Thorkil Andersen vil fremover koncentrere sig om at udvikle og strategisk understøtte de aktiviteter, der hører under TA Logistics A/S:

• Frode Laursen A/S

• Skanol A/S

• Agri-Norcold A/S

• In-Store A/S

• Udvikling af logistikejendomme til anvendelse uden for koncernen

• Investering i transport- og logistikselskaber, samt beslægtede virksomheder

Ejerforholdene i samtlige koncernens selskaber forbliver uændrede, og aktiviteterne fortsætter således i familien og dermed på danske hænder.

jr

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.