"Der skal findes et fornuftigt kompromis"

Unge fra Skanderborg kommune bør kunne regne med optagelse på Skanderborg Gymnasium, hvis de har søgt gymnasiet, mener rektor på Skanderborg Gymnasium

Artiklens øverste billede
Unge fra Skanderborg kommune bør kunne regne med optagelse på Skanderborg Gymnasium, hvis de har søgt gymnasiet, mener rektor på Skanderborg Gymnasium. Arkivfoto: Wulff

optagelse En kold skulder og påstand fra rektor på Viby Gymnasium om, at Skanderborg Gymnasiums ønske om et løft af kapacitetsloftet fra ni til 10 klasser kun handler om at trække ansøgere hjem til Skanderborg, har skabt vrede på Skanderborg Gymnasium, hvor 22 elever, som der ser ud lige nu, ikke kan blive optaget, selvom de har søgt gymnasiet som deres 1. prioritet.

"Jeg vil gerne stå på mål for, at der ikke optages elever på Skanderborg Gymnasium, som allerede er optaget på Viby Gymnasium. Det er endda fremhævet i det høringssvar, vi i januar sendte til Børne- og Undervisningsministeriet, at vi netop gerne vil indgå en aftale med Viby Gymnasium om ikke at optage 2. prioritets ansøgere fra Viby," konstaterer rektor på Skanderborg Gymnasium, Jakob Thulesen Dahl.

Angreb på forkert præmis

"Vi har ingen interesse i at optage unge, der har søgt til Aarhus, heller ikke selvom de bor i Skanderborg Kommune. At rektor på Viby Gymnasium nu angriber os og påstår, vi vil have kapacitetsloftet hævet for at få de ekstra elever ind fra Aarhus, det synes jeg er helt ublu. Det er et dårligt angreb på en helt forkert præmis, for det er på ingen måde vores intention," fortsætter han.

"Det, jeg har et problem med, er, at unge, der som deres 1. prioritet søger en uddannelse på Campus i Skanderborg - om det så er STX eller en af de andre ungdomsuddannelser - ikke kan regne med at komme ind. Det bør være en naturlig ting, at når man bor her i kommunen, så er der også en plads til en på Campus. Det skal de unge kunne regne med," understreger han og tilføjer, at det jo netop er derfor, der er sørget for, at busserne forbinder kommunens byer og landsbyer med Campus.

28 elever i klasserne

Regionsrådspolitikerne mødes torsdag i denne uge til endnu et ekstraordinært møde i Udvalget for regional udvikling for endeligt at tage stilling til kapacitetsloftet, men rektor på Skanderborg Gymnasium har for længst peget på en pragmatisk løsning på problemet - hvis altså politikerne er lydhøre.

I øjeblikket optager Skanderborg Gymnasium 29,5 elever pr. klasse i snit. Det ligger over det gennemsnitlige loft på 28 elever pr. klasse, men da der altid er elever, der falder fra, så ender det stort set altid med at gå op. Derfor kunne en løsning for Skanderborg Gymnasium være at give tilladelse til den 10. klasse, mod at der så kun optages 28 pr. klasse.

"Da vi ved, der altid er nogle, der falder fra - sådan er det altid, og det gælder alle ungdomsuddannelser - vil det løse problemet, og vi behøver ikke afvise nogle af dem, der har søgt os som deres 1. prioritet," forklarer Jakob Thulesen Dahl.

"De 10 klasser er nødvendige for at vi også har mulighed for at tilbyde en plads til de unge, der flytter til Skanderborg Kommune i løbet af skoleåret, til dem, der fortryder, at de har valgt et år på efterskole, og til dem, der kommer udefra for at gå på SHEA. Vi bør have mulighed for at tilbyde dem en plads."

Underlig timing

Jakob Thulesen Dakl undrer sig samtidig over den timing, Børne- og Undervisningsministeren lægger for dagen.

"Det er andet år i træk med samme timing. Det er da utroligt, at man modtager indstillingen omkring kapacitetsloftet fra regionen i december og høringssvar i januar og så sker der ikke noget i flere måneder, men præcis på dagen for det møde, hvor regionsrådspolitikerne er samlet ekstraordinært for at tage beslutningen op til revision, der melder man sit svar ud, selvom man ved, der er en ny indstilling på vej. Det samme skete sidste år," forklarer han.

Om ministerens udmelding om kapacitetsloftet får betydning for Skanderborg Gymnasium er uvist.

"Jeg håber regionsrådspolitikerne lander et godt kompromis torsdag, som tilgodeser Skanderborg Gymnasiums 1. priorites ansøgere. Og at ministeren godkender den nye indstilling efterfølgende," siger rektor.

Citat

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.