Troldeskattejagt og påske-perle-sjov

Favrskov Bibliotekerne inviterer til kreative og sjove udendørs aktiviteter i påsken

Artiklens øverste billede
Læs mere om påskeaktiviteter og andre nyheder på Favrskov Bibliotekernes Facebook og Instagram.

Kultur Selvom bibliotekerne ikke er åbne helt som normalt op til påske, er der hyggelige aktiviteter i vente. Fra mandag 22. marts kan man hente et påskekit i bibliotekernes begrænsede åbningstid, der kan bruges til at fremstille påskepynt af perler. Alle er velkomne til at hænge pynt op ved det lokale bibliotek; i Hadsten på broen over Lilleåen, i Hammel i de nye træer ved hovedindgangen, i Hinnerup ved indgangen og i Ulstrup i hegnet ved indgangen.

Udenfor det lokale bibliotek kan hele familien gå på påskejagt og være med i konkurrencen om et fint æg. Find alle de påskeharer, kyllinger og får, der gemmer sig i bibliotekernes vinduer, og send svaret på mail til biblioteket senest 2. påskedag. Find mailadressen på plakater ved biblioteket.

I skoven ved Kollerup Gods er der troldeskattejagt i hele påskeugen fra mandag 29. marts. Naturvejleder Vibe Søndergaard har igen i går sørget for et spændende spor i skoven, så snør de gode støvler og kom med på familietur på små to km – helt derind, hvor trolde og andre ægte skovvæsner gemmer sig. Husk coronasikker tilmelding på favrskovbib.dk, hvor alle deltagere også bliver udstyret med et skattekort.

Husk: Bibliotekernes begrænsede åbningstid gælder også i påskeugen, hvor Hadsten, Hammel og Hinnerup Bibliotek holder åbent mandag og onsdag kl. 15-17 og Ulstrup Bibliotek onsdag kl. 15-17.

mj

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen