Alternativ udnyttelse af kommunal grund i Hinnerup

"Byen mangler et åndehul for fællesskab og samvær, der kan tilbyde og rumme flere og større aktiviteter end vores bibliotek og som indeholder noget andet en sport," skriver John Sørensen fra Hinnerup

Artiklens øverste billede

Hinnerup midtby er præget af et kedeligt udseende handelscenter med vindblæste tomme baggårde, overvejende kedelige facader og uinspirerende parkeringspladser med enkelte vindblæste bænke, hvor ingen har lyst til at opholde sig.

Midtbyen er et sted, hvor man foretager sine dagligvareindkøb og ellers skynder sig hjem. Derfor kunne supermarkederne lige så godt være placeret ude i industrikvarterene, da der ikke er nogen egentlig gyldig grund til deres centrale placering i byens midte. Ugens få midtbyhøjdepunkter består i besøget af Kims Fiskevogn, ostemanden og vognen med asiatiske grillkyllinger.

Grav parkeringspladserne ned og skab et fedt handelsliv fri for biler, hvor der er aktivitet i form af ugentligt markeder af nyt og genbrug, salg af grillpølser, gøgl og meget mere.

Dygtige iværksættere forsøger at skabe lidt hyggeligt byliv i periferien af centeret som for eksempel den lokale Café Skafferiet. Det kan dog være op ad bakke at skabe et udendørs caféliv, når man skal have en placering ved et temmelig trafikeret vejkryds.

Specialbutikker må ligeledes have svært ved at inspirere hinanden, med den spredte placering de har.

Da den nuværende midtby imidlertid er ejet af store pengestærke foretagender, der åbenbart ikke er interesseret i at påtage sig et ansvar for byens og borgernes trivsel og miljø, kan kommunen og os der bor her åbenbart ikke gøre noget ved det.Derfor må vi tænke nyt.

I stedet for at anvende de nyligt erhvervede grunde mellem Ådalsvej, Fredensgade og Østergade til lejligheder i op til fem etager, skal kommunen påtage sig den opgave at anvende området til byens fælles bedste. Byen mangler et åndehul for fællesskab og samvær, der kan tilbyde og rumme flere og større aktiviteter end vores bibliotek og som indeholder noget andet en sport.

Biblioteket har faciliteter, der er gode til foredrag, mindre møder og små intime koncerter.

Jeg forestiller mig et medborgerhus/kulturhus, hvor der kan spilles skuespil på en scene, laves events, spilles koncerter for et større publikum og laves udstillinger, der kan supplere dem, der afholdes på biblioteket, være musik-, drama- og billedskole, være et lækket cafeteria med udendørs servering i sommerhalvåret, udlejning af festlokaler med mere.

Stedet kunne åbne sig ned mod åen og engen med central tumleplads for byens børn og unge. Her kunne der anlægges skaterbane, boldbane til små mål, tarzanbane fitness redskaber eller lignende. Kort sagt et sted, hvor voksne kan slappe af i hyggelig samtale med andre borgere, mens børnene og de unge kan tumle rundt med og mellem hinanden - sikkert af vejen for trafik og alligevel være under opsyn. Stedet, hvor de unge kan hænge ud om aftenen - både organiseret og uorganiseret - og måske finde sig en ven eller veninde.

Lad så boligforeninger og andre interessenter boltre sig med at lave beboelser i form af ejerlejligheder og lejligheder på de lokaliteter, som disse allerede har udset sig. Her kan kommunen gå ind og definere; kvalitet, antal etager og hvor mange af disse, der skal være eks. ungdomsboliger, antal beboelser med kommunal visitation og så videre.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.